The Circle
Vi ELSKER The Circle!© Netflix

13 overraskende facts, du sikkert ikke vidste om The Circle

Der er en helt særlig grund til, deltagerne ofte har solbriller på

6. maj 2021 af Ida Storm Frøslev Hansen

Løber det dig koldt ned ad ryggen, når der bliver råbt “Alert”, er du helt med på, hvem The Cardashians er, og er der en ny 1. plads på din hitliste over bedste serier på Netflix? Så har du sikkert slugt Netflix-serien The Circle lige så hurtigt, som vi har.

Bag den populære serie gemmer der sig en række overraskende facts, og du kan læse dem alle her. 

1. Selvom deltagerne er amerikanske, bliver serien filmet i England

Så der er ikke så langt hjem til Essex for Chloe – heldigt for hende! Faktisk bliver alle udgaver af The Circle filmet i England: Både den amerikanske, franske, brasilianske og (selvfølgelig) den engelske. 

2. Der er psykologer på settet, som deltagerne kan se, hvornår de vil

Når deltagerne føler sig stressede, pressede eller bare har brug for at tale med nogen, der ikke er en del af spillet, er der flere psykologer tilgængelige på settet, som de kan tale med anytime. Det kan vi virkelig godt forestille os, at deltagerne kan få brug for derinde. 

3. Chatten er ikke ægte stemmestyret

Say what? Men den er god nok. Når deltagerne taler til chatten: “Circle, open chat with River”, “Circle, text: Hi, happy emoji”, er det faktisk en producer, der sidder og skriver alt det ned, de siger, samt finder de rigtige smileys. 

4. Deltagerne er isolerede i op til 15 dage 

De aner ikke, hvad klokken er, de har ikke Wi-Fi til lige at tjekke nyhederne eller deres Instagram, og de har ingen kontakt hjem til deres familie. Pyh, det ved vi faktisk ikke, om vi ville kunne klare! 

The Circle
Ja, den her chat har så snydt os alle sammen: Den er overhovedet ikke stemmestyret!© Netflix

5. Når deltagerne skal ud i fællesrummene, skal de have lydisolerede-høretelefoner og mørklægningsbriller på

Det gælder for eksempel, når deltagerne skal i spaen og i fitnessrummet. På den måde sikrer produktionen sig, at ingen deltagere hører eller ser hinanden på noget tidspunkt før finalen. 

6. Deltagerne har fri fra filmning en dag om ugen

Deltagerne skal dog stadig blive i bygningen, men wow det må være rart med en kamera-fri dag!

7. Der er langt flere The Circle-deltagere, end vi nogensinde møder

Faktisk er der 20-25 spillere, der er udtaget til at deltage i programmet. Deltagerne, der ikke er en del af start-castet, venter på at komme ind i spillet, når en af de andre deltage bliver stemt ud. Dog når vi slet ikke at møde dem alle, da ikke alle når ind i spillet. 

The Circle
Det er ikke easy-breasy for deltagerne at komme ud på fællesområderne.© Netflix

8. Produktionen leverer mad og rent vasketøj til dem

Deltagerne skal bare skrive en liste med den mad og varer fra supermarkedet, de gerne vil have, samt give dem deres beskidte vasketøj. Så får de leveret varer, mad og rene underbukser ved døren. Luksus!

9. Deltagerne har ofte solbriller på, fordi lyset i lejlighederne er ekstremt skarpt

Lejlighederne er blandt andet oplyst af ægte filmlamper, der har et vanvittigt skarpt lys. På den måde får produktionen de skarpeste billeder til serien – dog får de også en masse deltagere med solbriller på... 

10. Når en deltager bliver stemt ud, og skal besøge en anden deltager, bankes der så højt på døren, at alle deltagerne tror, det er dem, der får besøg

På den måde får filmholdet alle de deltagenes reaktioner, hvilket er guf for showet! Smart, men nervepirrende!

The Circle
Dramaet mellem seje Savannah og Terilisha er desværre ikke slut endnu.© Netflix

11. Deltagernes rutiner blev planlagt af produktionen

For eksempel måtte Sammie fra sæson 1 ikke bade om aftenen, da produktionen gerne ville have, at hun skulle gøre det om morgenen. Vi forstår ikke heeelt hvorfor. 

12. Når en deltager bliver stemt ud, må de ikke tage hjem

De skal derimod sidde i en anden lejlighed og vente til finalen. Først efter finalen må deltagerne tage hjem – nederen!

13. Savannah og Terilishas drama fortsætter udenfor The Circle

På YouTube fortæller Savannah, at hende og Terilisha stadig er uvenner og endnu ikke har sluttet fred.