Jim og Jims far i American Pie
Her er billederne af "Stifler" fra 2018 og 1999. © Wenn, Universal Pictures

Kan du huske dem? Sådan ser American Pie-stjernerne ud i dag

I år er det 20 år siden, at den første American Pie-film udkom

16. juli 2019 af Rie Louise Kirkebjerg

For 20 år siden – i 1999 – kunne vi for allerførste gang krumme tæer over de unge fyre Jim, Kevin, “Oz”, Finch og ikke mindst Stifler. Slænget lavede i første film en pagt om, at de skulle miste deres mødom i løbet af afslutningsfesten på deres skole, og siden da har vi fulgt med i deres eskapader i American Pie 2 (2001), American Wedding (2003) og American Reunion (2012). 

Ligeledes fulgte vi troligt med i spin-off filmene American Pie Presents: Band Camp (2005), American Pie Presents: The Naked Mile (2006), American Pie Presents: Beta House (2007) og American Pie Presents: The Book of Love (2009).

Hvordan ser castet ud i dag?  

Vi føler ikke, at det er længe siden, at vi på teenageværelset fulgte med i hit-filmene, men tiden går, og i år kan American Pie altså fejre 20 års (!) jubilæum. 

Husker du de karakteristiske unge mennesker, som lærte os om sex, kærlighed og venskaber? Så se med her, hvor du kan se, hvordan skuespillerne bag American Pie-karaktererne ser ud i dag!

Drengene i American Pie
Vi fulgte troligt med i fyrenes eskapader i American Pie. © Universal Pictures

1. Jason Biggs i rollen som Jim Levenstein

Vi vil for altid huske Biggs for sin hovedrolle i American Pie (og ja, det kan godt være, at han også har en vigtig rolle i den populære serie Orange is The New Black, men han vil for altid være akavede Jim Levenstein i vores øje!),

High school kan være vanskeligt, og det var det i den grad også for den stakkels Jim, der – ligesom de andre fyre – havde besluttet sig for at miste mødommen. Den sexede Nadia klarede ikke opgaven, men heldigvis møder Jim sin kommende kone, Michelle, på en “band camp”.

Jim i American Pie
Sådan så Biggs ud i American Pie vs. på rød løber i 2018. © Universal Pictures, Wenn

2. Eugene Levy i rollen som Mr. Levenstein

Jims far er i en liga for sig selv. Han prøver gang på gang at opmuntre sin søn, støtte ham og rådgive ham, så godt han kan – naturligvis med referencer til sit eget (sex)liv... Akavet. 

Han er lige tilpas akavet, og American Pie havde aldrig været det samme uden ham.

Jims far i American Pie
Levy ser således ud i 2019 vs. i American Pie. © Wenn, Universal Pictures

3. Thomas Ian Nicholas i rollen som Kevin Myers

Er det bare os, eller var Kevin virkelig en snack i American Pie? Han datede Vicky, som var lige så smuk, som han var lækker, men desværre er kærligheden ikke altid helt nem – og især ikke i high school. En anden ting, der ikke er helt nem, er “tungetornadoen”, som Kevin forsøger at lære sig selv ud fra den sexbibel, hans storebror giver ham... Men han klarer den!

Kevin i American Pie
Her ses Nicholas i American Pie og på rød løber i 2017. © Universal Pictures, Wenn

4. Chris Klein i rollen som Chris “Oz” Ostreicher

Kælenavnet er Oz, og fritidsinteressen er lacrosse. Lige indtil han begynder til kor, fordi det er et nyt territorium, hvor han kan score damer. Dog er der kun en enkelt skønhed, han ender med at ville score: Nemlig korpigen Heather, der stjæler hans hjerte fuldkommen. Årh!

Oz i American Pie
Oz var glad for lacrosse i American Pie. © Universal Pictures

5. Eddie Kaye Thomas i rollen som Paul Finch

Paul Finch, som udelukkende blev kaldt sit efternavn af vennerne, var den filosofiske og intellektuelle type, og det skabte lidt udfordringer, når det handlede om damer. Dog scorer Finch overraskende nok fuckboyen Stiflers mor, som alle anser som en M.I.L.F. Drama!

Finch i American Pie
Billedet her er fra, da Eddie besøgte James Cordon i The Late Late Night Show i 2018. © Universal Pictures, Youtube: The Late Late Show with James Corden

6. Alyson Hannigan i rollen som Michelle Flaherty

“This one time... at band camp...!” er vist den sætning, vi har hørt den kære Michelle sige flest gange i American Pie. Udadtil er hun uskyldig, men facaden snyder, og Michelle er både elskværdig og (meget) eksperimenterende. Vi er stadig vilde med hende!

Michelle i American Pie
Sådan ser Hannigan ud her i 2019! Stadig smuk og rødhåret. © Wenn, Universal Pictures

7. Mena Suvari i rollen som Heather

Heather er den uskyldige korpige, der stjæler Oz' hjerte. De bliver forelskede og ender i et langvarigt parforhold sammen (er du selv i et langt forhold? Så kender du sikkert disse 15 ting). 

Heather i American Pie
Heather i American Pie. © Universal Pictures

8. Tara Reid i rollen som Victoria “Vicky” Lathum

En anden laber dame i American Pie er Vicky, som dater Kevin. Hende og Kevin har i den første film et kæmpe skænderi, fordi hun er nervøs for, at Kevin kun er sammen med hende, fordi han vil have sex. Her er det så, at den føromtalte “tungetornado” kommer i spil...
Vicky i American Pie
Her ses Reid som Vicky i American Pie og på rød løber i 2019. © Universal Pictures, Wenn

9. Seann William Scott i rollen som Steve Stifler

Stifler var mandschauvinistisk, bandende og en dårlig ven. Alligevel havde American Pie-filmene aldrig kunnet undvære “The Stifmeister”, som Stifler omtaler sig selv. Især hans besættelse af at gøre livet rigtig surt for Finch fulgte vi troligt med i. At Finch ender med at have sex med Stiflers mor, havde han dog nok ikke regnet med nogensinde ville komme til at ske...

Stifler i American Pie
Her ses Scott i 2018 og i American Pie. © Wenn, Universal Pictures

10. Shannon Elizabeth i rollen som Nadia

Da den sexede og smukke Nadia skal have hjælp til at læse op til en test, er Jim så sød at hjælpe hende. Han ser nemlig muligheden for at have sex med hende, men alt går galt, da han uvidende kommer til at optage scenariet – og sende videoen til hele skolen! 

Nadia i American Pie
Her ses Elizabeth i 1999 vs. 2019. © Universal Pictures, Wenn

11. Jennifer Coolidge i rollen som Stiflers mor

“Mr. Finch, are you trying to seduce me?” – og ja, det var han! M.I.L.F.'en Stiflers mor, som Finch ender i seng med op til flere gange i løbet af American Pie-filmene, er nu altså en uundværlig karakter i filmserien. 
Stiflers mor i American Pie
Stiflers mor i American Pie. © Universal Pictures

Vil du holdes opdateret på seneste nyt om film og serier? Så tilmeld dig nyhedsbrevet her.

Læs mere fra samme kategori