Hannah Montana Miley og Lily
© It's a Laugh Productions, Michael Poryes Productions, Disney Channel

Sådan ser Hannah Montana-stjernerne ud dengang og nu

Vi er ikke sikre på, vi ville kunne genkende Rico, hvis vi så ham på gaden

23. september 2020 af Ida Storm Frøslev Hansen

Det er 14 (!) år siden, vi første gang stiftede bekendtskab med teenageren Miley Steward, der levede det vildeste dobbeltliv. Om dagen var hun en helt almindelig, klodset teenager, men om aftenen tog hun sin blonde paryk på og forvandlede sig til popstjernen Hannah Montana!

Hannah Montana tog os med storm, og vi har ofte stået foran spejlet på vores teenageværelse og skrålet “Beeeest of both worlds” og fantaseret om, hvad der mon skulle til for, at vi kunne blive hemmelighedsfulde popstjerner som Hannah Montana? 

Der er sket meget på de 14 år, og det kan ses på skuespillerne fra vores yndlings teenage-serie. Kan du genkende dem alle?

1. Hannah Montana – Miley Cyrus

Miley var en kæmpe stjerne, da vi var børn, og det er hun stadig. Hun er svær at komme udenom, og vi har alle skrålet med på hendes kæmpe hit Wrecking Ball, når promillen har været høj. 

Den nu 27-årige Miley Cyrus har gennem de sidste år været igennem flere faser, og en ting er sikkert – den søde, uskyldige barneskuespiller er gone with the wind. Det understregede hun, da hun gav den som twerkende vildkat til MTV VMAs i 2013 – en optræden, der fik rigtig meget omtale i pressen. Siden da er hun blevet både gift og skilt fra (smukke) Liam Hemsworth, og hun er nu single. Miley har på det seneste fokuseret meget på sin musik, hvilket vores ører nyder godt af (har I hørt den nye Midtnight Sky? Den er SÅ god!).

Hannah Montana stjerne Miley Cyrus som barn
© It's a Laugh Productions, Michael Poryes Productions, Disney Channel

2. Lily – Emily Osment

Den impulsive, klodsede Lily var kæmpe fan af superstjernen Hannah Montana allerede inden, hun kendte til sin bedste venindes hemmelighed. Efter Miley fortalte Lily om sit dobbeltliv, blev de to piger endnu tættere og var gennem alle sæsoner helt uadskillige. 

Emily Osment er siden sin første TV-optræden i Hannah Montana blevet et fast ansigt på TV-skærmen rundt i hele verden. Måske har du måske set hende i The Kominsky Method eller Two and a Half Men? I hvert fald er Emily ikke svær at kende – hun ser lige så skøn ud, som hun gjorde for 14 år siden. 

Hannah Montana stjerne Emily Osment som barn
© It's a Laugh Productions, Michael Poryes Productions, Disney Channel

3. Jackson – Jason Earles

Da Jason Earles skulle spille Mileys 16 år gamle bror Jackson, var han faktisk allerede 29 år. Vi åd den råt, men set i bakspejlet så han måske lidt ældre ud end blot 16 år. 

Det er mange år siden, vi sidst har set den nu 43-årige skuespiller på skærmen, men på trods af det har Jason aldrig helt sluppet taget i Disney-universet. Jason arbejder nemlig som teater-lærer og -coach for stjernerne i den nye Disney+ High School Musical-spin-off, som vi glæder os meget til at se.

Hannah Montana stjerne Jason Earles som barn
© It's a Laugh Productions, Michael Poryes Productions, Disney Channel

4. Robby – Billy Ray Cyrus

Billy Ray Cyrus spillede Mileys rock'n'roll-far, Robby. Robby lærte Miley alt, hun vidste om musik, og fungerede på den måde også som hendes coach – noget af en pakkeløsning, hvis vi selv skal sige det. 

12-årige os var TOTALT mindblown, da vi:
  1. Fandt ud af, at Billy Ray Cyrus var ÆGTE musiker, og vores forældre kendte al hans musik.
  2. Fandt ud af, at Billy var Mileys RIGTIGE far! 

Billy Ray Cyrus er stadig lige så rock'n'roll, som han var, da han spillede med i Hannah Montana, og han står blandt andet bag et af sommerens helt store hits, nemlig Old Town Road

Hannah Montana stjerne Billy Ray Cyrus
© It's a Laugh Productions, Michael Poryes Productions, Disney Channel

5. Oliver – Mitchel Musso

Oliver var Mileys drillesyge, skøre bedsteven, der altid lavede pranks på Miley og Lily. 

Mitchel Musso, som spillede Oliver, skrev faktisk sig selv ud af showet, fordi han hellere ville medvirke i en anden Disney-serie, og senere blev han vært på den populære serie PrankStars. I 2011 blev han arresteret for at køre beruset (dumt), hvilket gjorde, at han blev fyret på samtlige shows. Måske er det derfor, vi ikke har hørt så frygtelig meget til ham de seneste år?

Hannah Montana stjerne Mitchel Musso som barn
© It's a Laugh Productions, Michael Poryes Productions, Disney Channel

6. Rico – Moisés Arias

Moisés Arias var kun 12 år gammel, da han spillede ejeren af Rico's Surf Shop – surferbutikken, hvor Mileys storebror, Jackson, arbejdede. Set i bakspejlet giver det ikke heeeelt mening, at lille Rico skulle være Jacksons chef, men det satte vi altså ikke spørgsmålstegn ved dengang. 

I dag er Moisés blevet en kunstnerisk fotograf-type, og udseendemæssigt er han langt fra den Moisés, vi lærte at kende i Hannah Montana. Vi er faktisk lidt i tvivl, om vi overhovedet ville kunne genkende ham på gaden? 

Hannah Montana stjerne Moises Ariés som barn
© It's a Laugh Productions, Michael Poryes Productions, Disney Channel

7. Ashley – Anna Maria Perez de Tagle

Ashley var en vaskeægte mean girl på Seaview High, og sammen med sin bedsteveninde, Amber, forsøgte hun at gøre livet surt for Miley. Dog var begge piger KÆMPE Hannah Montana fans – ironisk.

Anna Maria Perez de Tagle har efterfølgende fået en stor karriere som både sanger, danser og skuespiller. Senest har hun spillet med i Broadway succesen: The Goodspell

Hannah Montana stjerne Anna Tagle som barn
© It's a Laugh Productions, Michael Poryes Productions, Disney Channel

8. Amber – Shanica Knowles

Endnu en af Seaviews populære meangirls – Amber.

Shanica Knowles er i dag 29, og på trods af utallige rygter, er hun altså ikke relateret til Beyoncé – desværre, det kunne ellers være sejt! Den dag i dag laver hun stadig film, og hun er lige nu aktuel i Life Size 2 (med blandt andre Tyra Banks).

Hannah Montana stjerne Shania Knowles som barn
© It's a Laugh Productions, Michael Poryes Productions, Disney Channel

9. Jake – Cody Linley

Hvem husker ikke de hjerteskærende episoder, hvor Miley lader, som om hun kan lide Jesse, for at hendes far skal kunne lide Jake? Men hun bliver forvirret og er pludselig i tvivl om, hvilken af fyrene, der er den rigtige for hende! Det ender dog med, at hun vælger denne sweetheart, nemlig Jake (der selvfølgelig er skuespiller. Intet mindre kan selvfølgelig gøre det som Mileys kæreste) spillet af Cody Linley. 

Hvis du trænger til et gensyn med den 31-årige charmetrold, er han netop nu aktuel i Sharknado-filmene. 

Hannah Montana stjerne Cody Linley som barn
© It's a Laugh Productions, Michael Poryes Productions, Disney Channel

Kilder: Imdb.com

Vil du have inspiration, brugbare guides og underholdning? Så tilmeld dig nyhedsbrevet her.