Bridgerton sæson 2
Vi kan seriøst ikke vente med at se sæson 2.© Liam Daniel/Netflix

Daphne må blive i balskoene lidt endnu – Sæson 2 af Bridgerton er endelig bekræftet

Og selvfølgelig var det Lady Whistledown selv, der fortalte nyheden!

22. januar 2021 af Ida Storm Frøslev Hansen

Vær' hilset gode herrer, ærbødige damer og fornemme gæster – det er endelig blevet bekræftet, at Regency-æraens romantiske og dramatiske Netflix-serie Bridgerton får en sæson 2!

Bridgerton var virkelig en af 2020s bedste serier – en sjov, skandaløs og sexet serie, der fik os til at grine, græde og måbe fra start til slut (okay, lad os være ærlige: I det døgn, det tog os at binge hele serien). 

Derfor er det verdens bedste nyhed, at Netflix endelig har bekræftet, at vi kommer til at se meget mere til Daphne og Simon og deres spirende kærlighedsfortælling – vi glæder os så vanvittigt meget!

Offenliggjort af Lady Whistledown selv 

Er der nogen anden måde at få den nyeste sladder om Bridgerton end fra Lady Whistledown hende selv? Nej, selvfølgelig ikke! 

Derfor meddelte den mystiske Whistledown følgende på Instagram: 

“The ton are abuzz with the latest gossip, and so it is my honor to impart to you: Bridgerton skall officially return for a second season. I do hope you have stored a bottle of ratafia for this most delightful occasion”

Og hey, hvis Lady Whistleton siger, vi skal fejre det med lidt lækkert til ganen, må vi hellere gøre, hvad hun siger. Skål på det!

Hvornår lander sæson 2 på Netflix?

Daphne skal først snørres ind i et korset igen til foråret, hvor holdet bag Bridgerton begynder at filme igen, og derfor må vi væbne os med lidt tålmodighed. Alt tyder nemlig på, at vi først får vores Regency-skærmvenner at se i 2022 igen. 

Vi tvivler dog ikke et sekund på, at sæson 2 bliver 100 procent værd at vente på! 

Vil du deltage i konkurrencer, læse flere spændende artikler og nyheder, så tilmeld dig nyhedsbrevet her.