The Handmaid's Tale sæson 5
Skal du se den nye sæson? © HBO Max

Er du klar til et gensyn med Gilead? Se traileren til femte sæson af The Handmaid's Tale

Der er dramatiske ting i vente!

25. august 2022 af Henny Müller Dahl

Der er ingen tvivl om, at serien The Handmaid's Tale både er spændende og virkelig skræmmende på en og samme tid. Igennem fire sæsoner har vi fulgt med i June og de andre tjenerinders kamp for overlevelse i det dystopiske land Gilead. Og kampene fortsætter i seriens femte sæson, som (endelig) får premiere på HBO Max den 15. september. 

Ny trailer viser, at der er turbulente tider i vente

I sæson fem står June over for konsekvenserne af at have dræbt kommandør Waterford, mens hun kæmper for at omdefinere sin identitet og sit formål. Enken Serena forsøger at forbedre sin profil i Toronto, mens Gileads indflydelse kryber ind i Canada. 

Kommandør Lawrence arbejder sammen med Nick og tante Lydia, mens han forsøger at reformere Gilead og tage magten. June, Luke og Moira kæmper mod Gilead på afstand, mens de fortsætter deres mission for at redde og genforenes med Hannah.

Vi kan slet ikke vente til den 15. september (som heldigvis ikke er så langt væk), hvor de første to episoder i sæson fem lander. Vi kan i alt glæde os til 10 nye afsnit, og allerede nu kan vi få et lille indblik i, hvad der venter forude i den netop offentliggjorte trailer. Se den herunder: