Har du også brugt alle dine sommerferier i folkeskolen på at sidde indenfor og se Disney Channel? Så er du ikke den eneste!
Men det er altså også forståeligt, for der findes så meget godt TV på den kanal, som virkelig vækker barndomsminder frem. Det er som om, at nutidens børne-TV slet ikke er lige så godt som TV, dengang vi var børn?
Vi har lavet en liste med fem serier, som vækker barndomsminder, hvis du, ligesom os, var afhængig af Disney Channel.
1. Zack og Codys Søde Hotelliv
Det var bare en god dag, når vi sad foran fjerneren efter skole med et stort glas O'boy kakaomælk og så vores absolut yndlingsprogram, Zack og Codys Søde Hotelliv.
Den serie har været skyld i MANGE gode grin. Vi var (og er) helt vilde med alle karaktererne, især Mr. Moseby og Maddie! De er bare helt fænomenale.
Misundelsen over at Zack og Cody rent faktisk boede på et hotel med pool var stor! Forestil dig lige at komme hjem fra skole og hoppe direkte ned i en pool. Vidunderligt!

2. Magi på Waverly Place
At have magiske kræfter, bare en enkelt dag, må have stået øverst på vores ønskeliste som børn (og gør det egentlig stadig). Set i retroperspektiv var det nok meget godt vi ikke havde magiske kræfter dengang... I dag ville magiske kræfter derimod være guld værd — Hokus pokus, elregning forsvind!
Vi var fuldstændig besat af Magi på Waverly Place og kunne bruge timevis klistret til skærmen. Og så var Selena Gomez jo allerede et kæmpe idol dengang. Hvordan er det muligt at være så sød, smuk og sjov på samme tid?!

3. Kim Possible
Kim Possible var bare. Den. Sejeste. Ever. Punktum! Cheerleader om dagen og heltinde, som slås mod superskurke om natten? Det må da være drømmen for ethvert barn. Det var i hvert fald vores.
Vi var og er stadig fuldstændig betagede af Kim Possible (og Ron Stoppable for den sagt skyld, selvom han ikke nåede Kim til sokkeholderne på sejheds-skalaen), som den superseje feminist hun er, med ben i næsten og en selvtillid, der siger sparto.

4. Hannah Montana
"You get the beeeest of both worlds" – Den sang blev spillet på repeat, dengang vi var børn!
Og vi kan da ikke være de eneste, som stod på en skammel i stuen og skrålede sangen igen og igen (... Og igen) med en pink hårbørste som mikrofon, kreppet hår og glimmerøjenskygge, mens vi drømte os væk til et liv som hemmelig popstjerne i Malibu (til stor skræk for vores forældre).

5. Lizzie McGuire
Var du også fuldstændig besat af Lizzie McGuire? For det var vi (lidt for meget... Ej, det er ikke en mulighed).
Vi brugte timevis klistret til TV'et, mens vi troligt fulgte med i Lizzie McGuires klodsede teenageliv, hvor hun sammen med sine bedste venner Miranda og Gordon kæmpede sig igennem alle de problemer, der kommer i takt med at blive teenager.
