Shrek, Den bestøvlede kat og Æsel
Vi kan slet ikke vente til gensynet med Shrek! © DreamWorks, Pacific Data Images, DreamWorks Animation

Shrek skal genindspilles – og der er masser at glæde sig til

... men er det mon en god idé med en helt ny handling?

7. november 2018 af Michelle Andersen

En af vores yndlingstrolde fra barndommen får nyt liv – Shrek skal nemlig genindspilles, og der er efter sigende masser at glæde sig til! 

Det er manden, som også står bag filmene Grusomme Mig og Minions, som i samarbejde med Universal Pictures genopliver den grønne trold. 

De originale stemmer 

Selvom nyheden om genindspilningen er en god nok i sig selv, så kan vi altså heller ikke helt få armene ned over, at det faktisk også er de originale skuespillere, som skal lægge stemmer til de fantasifulde væsener. 

Chris Meledandri, som står bag genindspilningen, har nemlig givet udtryk for, at han vil have Mike Myers, Eddie Murphy og Antonio Banderas til at lægge stemmer til Shrek, Æsel og Den bestøvlede kat. 

En helt ny handling

Chris Meledandri har også givet udtryk for, at den nye Shrek-film ikke skal være en fortsættelse af de forrige. Filmen skal derimod have en helt ny handling – men lige præcis hvordan handlingen skal udspille sig, er han ikke sikker på endnu.

Vi er heller ikke helt sikre på, hvor mange af de originale karakterer vi kan forvente at få et glædeligt gensyn med, eller hvornår vi kan forvente at få det glædelige gensyn. Men én ting er sikker: Vi glæder os! 

Vil du holdes opdateret på seneste nyt om film og serier? Så tilmeld dig nyhedsbrevet her.

Læs mere fra samme kategori