Doggie fra filmen OP
Der er mange sjove replikker gemt i vores yndlings Disneyfilm. © Pixar Animation Studios, Walt Disney Pictures

8 tidspunkter, hvor Disney fik os til at skraldgrine

Vi kan ikke komme udenom Timon og Pumba på den her liste!

14. januar 2020 af Simone Overgaard Aaberg

1. Uhhh, EGERN!

Doggie fra filmen OP er genial i alle scener, men særligt da han fuldstændig mister koncentrationen og ser et egern midt i en samtale med Carl Frederiksen (ja, Doggie er jo en talende hund, hvilket i sig selv er morsomt!).

2. Mushu slår fast, at han IKKE er et firben

Er der noget, som Mushu fra Mulan ikke vil finde sig i, så er det at blive kaldt et firben! Og det får Mulan da så sandeligt at vide efter sit første møde med den temperamentsfulde lille fyr. 

3. Da den gamle bjørn fra Bjørne Brødre er overbevist om, at Edgar er død 

Vi er store fans af Bjørne Brødre og får altid ondt i lattermusklen, når vi ser filmen. Særligt scenen, hvor den ældre Bjørn fortæller om sin afdøde partner, Edgar... Der dog gerne lige vil pointere, at han altså stadig er i live!

4. Da den gode Flora sviner Magsvejr til i Tonerose

Torneroses gode feer er ikke altid gode ved hinanden... Som da Flora er i gang med at forberede kjolen til Torneroses surprisefest, og Magsvejr skal agere model. Hun siger sin ærlige mening om kjolen, hvortil Flora siger, at den kun er grim, fordi den er på hende. Touché.

5. Nala forvirrer Timon og Pumba 

Det kan godt være, at Timon og Pumba ikke er de skarpeste knive i skuffen, men Nala gør det heller ikke nemmere, da hun skal forklare, hvorfor Simba skal komme tilbage og bekæmpe sin onkel Scar...

6. Udyret modtager gave-inspiration fra Cogsworth

Gode råd kan komme fra hvem som helst – også et talende ur. Og en god portion sarkasme slår heller aldrig fejl, som her hvor Cogsworth kommer med inspiration til, hvad Uddyret kan give Belle: Blomster, chokolade... Løfter, du ikke kan holde. 

7. Dory forsøger sig med hval-sprog

Det vælter ud med guldkorn fra Dory i Find Nemo! Som her, hvor hun flotter sig med sin helt egen fortolkning af hval-sprog. Vi blev imponerede! 

8. Da Anna er lige lovlig hård overfor Oluf 

Anna synes, at det er en anelse mærkeligt med en snemand, der taler. Olufs tilstedeværelse får hende til at svinge højrebenet lige i ansigtet på ham, og han ender med at se tingene fra en lidt anden vinkel, da han endelig får koblet sit hoved til kroppen igen!

Vil du holdes opdateret på seneste nyt om film og serier? Så tilmeld dig nyhedsbrevet her.