SKAM har fået en 'dritkul' idé, og vi elsker nu serien endnu mere

Vi vil ha' mer'!

4. oktober 2016 af Amira Høg Daimar / Costume.dk

Det er næppe gået nogens næse forbi, at tredje sæson af Skam landede på NRK’s hjemmeside klokken et natten til søndag.

Og Skam-fans skulle ikke vente længe på næste videobid, som fulgte allerede næste dag klokken 11:20.

Hver dag kommer et nyt klip fra serien, som samles om fredagen, hvor du kan se et afsnit i sin fulde længde.

Men hvorfor valgte NRK et så skævt tidspunkt til den længe ventede premiere? Ifølge Håkon Moslet, redaktionschef for NRK P3’s tv-afdeling, var tidspunktet nøje planlagt:

“Det er sådan en slags udgivelsesstrategi, vi har med Skam. Udgivelsen skal ledsage handlingen, og fordi det er en festscene, så offentliggjorde vi det, når fester faktisk sker. Nu er katten ud af sækken,” fortæller Moslet til VG.no.

Samme strategi gælder for søndagsklippet, som følger Isak dagen derpå, mens det nyeste klip, der blev lagt op mandag klokken 11:40, udspiller sig på karakterernes gymnasium.

Du kan følge med hver dag på Skam.p3.no

Du vil (garanteret) også kunne lide