Så er der virkelig godt nyt til alle os, der ikke kan få nok af Netflix-serien Stranger Things!
Nu er den officielle roman om historien, Suspecious Mind, snart på trapperne – og endnu bedre er, at du allerede NU, kan læse det allerførste kapitel!
Bogen udforsker Elevens mor
Det er Gwenda Bond, som er forfatteren bag den nye Stranger Things-roman, og i samarbejde med Netflix er bogen et helt nyt projekt til alle os, der ikke kan få nok af den mystiske og spændingsfyldte serie.
Bogen vil nemlig gå i dybden med flere af karaktererne fra serien – blandt andre Eleven og hele mysteriet omkring hendes mor og hendes “Papa”.
Bogen Suspecious Minds foregår før hændelserne i seriens to sæsoner, så den kan kun være spændende at dykke ned i – både for alle os, der allerede har set de to sæsoner (måske flere gange endda?) men også for alle dem, som endnu ikke har fået set de to vanedannende sæsoner.
Bogen udkommer officielt i februar 2019, men du kan også allerede nu tilmelde dig forudbestillingen. Du kan læse det første kapitel lige her.
Vil du holdes opdateret på seneste nyt om film og serier? Så tilmeld dig nyhedsbrevet her.