Someone has to die, Elite
Mangler du en god, spansk serie? Så har vi samlet nogle af de bedste her.© Netflix, Manuel Fernandez-Valdes

15 spansksprogede Netflix-serier, du kan se, mens du venter på sidste sæson af Papirhuset

Har du set serien om to mødre, der får deres babyer byttet lige efter fødslen?

12. maj 2021 af Henny Müller Dahl

Vi kan umuligt være de eneste, der absolut ikke kan få nok af den spanske Netflix-serie Papirhuset, som snart får sin femte og sidste sæson (rygterne siger i hvert fald enten til august eller september). Lige siden Papirhuset stjal vores hjerter, har vi været ret vilde med endnu flere spanske Netflix-serier, som vi heller ikke synes, at du skal snydes for. 

Så er du bare vild med spansk, eller du bare godt kan lide at se serier, der potentielt kan lære dig et nyt sprog, har vi herunder samlet 15 spansksprogede serier, som du kan finde på Netflix. 

1. Elite

Hvis du altid har været vild med serier som Gossip Girl og Pretty Little Liars, så synes vi, at Elite er ret godt bud på en serie til dig. Denne dramafyldte serie foregår på et gymnasie for rigmandsbørn, hvor vilde fester og dyre ting er hverdagskost for de priviligerede unge. 

Men en dag får tre unge, der kommer fra lidt andre vilkår, pladser på skolen, og tingene tager en yderligere drejning, da der pludselig sker et mord! 

Elite har i øjeblikket tre sæsoner, og fjerde sæson udkommer 18. juni. 

Elite på Netflix
Elsker du serier som Gossip Girl og Pretty Little Liars? Så er Elite måske noget for dig. © Manuel Fernandez-Valdes

2. Cable Girls

Cable Girls er en oplagt serie til dig, der elsker at drømme dig væk til en anden tid. Her følger vi fire kvinder, der arbejder som omstillingsdamer på det nationale telefonselskab i 1920'ernes Madrid. Kvinderne kommer alle fra vidt forskellige baggrunde, men for dem er arbejdet på telefonsselskabet ikke kun et arbejde – det er også en måde at flygte fra fortiden og et skridt mod mere ligestilling. 

Cable Girls består af fem sæsoner, hvoraf den sidste udkom i 2020. 

Cable Girls på Netflix
Kan du ikke få nok af serier, der foregår i en anden tid, skulle du give Cable Girls en chance.© Manuel Fernández-Valdés/Netflix

3. Sky Rojo 

Sky Rojo er skabt af samme person, som står bag Papirhuset, nemlig Álex Pina. Og så ved vi jo alle sammen, at det kun kan blive godt! 

I serien følger vi de tre kvinder Coral, Wendy og Gina, der arbejder på et bordel. Eller det gør de i hvert fald, indtil de pludselig havner i en meget uheldig situation, der kræver, at de drager på flugt. Men vejen til frihed er noget kompliceret, og de tre kvinder ender i mange livstruende situationer. 

Sky Rojo består i øjeblikket af én sæson, og sæson to udkommer 23. juli. 

Sky Rojo på Netflix
Elsker du Papirhuset lige så meget som os, vil du sikkert synes godt om serien Sky Rojo. © TAMARA ARRANZ

4. Bitter Daisies

I denne spændende krimiserie følger vi kvinden Rosa Vargas, der er ny i jobbet som civilvagt og bliver sat til at undersøge en sag om en ung piges forsvinden. Men det bliver hurtigt klart, at Rosas første sag er omgivet af stor mystik og underlige omstændigheder – og at der måske gemmer sig et par hemmeligheder i landsbyen, hvor pigen forsvinder. 

I denne spanskproducerede serie tales der også galicisk, som bliver talt i Galicien i det nordvestlige Spanien, hvilket aldrig er sket før i en Netflix-serie. 

Bitter Daisies har i øjeblikket to sæsoner. 

5. Valeria 

Valeria er en af den type serier om unge kvinder, der jonglerer livet, som vi er ret vilde med her på redaktionen. Hvis du er vild med komedie, vil du måske synes om denne serie. 

Valeria handler om kvinden ved samme navn, der arbejder som forfatter og befinder sig midt i en ægteskabskrise. Og selvom det hverken går godt med arbejdet eller parforholdet, finder hun heldigvis trøst i sine tre veninder Carmen, Lola og Nerea. 

Serien består indtil videre kun af én sæson, men Netflix har bekræftet, at sæson to bliver til virkelighed. 

Valeria på Netflix
Valeria er en sjov serie om livet kvinde, når både job og ægteskab ikke går helt som planlagt. © Mirta Rojo

6. Who Killed Sara? 

Who Killed Sara? er endnu en perfekt serie til dig, der elsker de mere mørke serier – og ikke kan få nok af cliffhangers! I denne serie, der stammer fra Mexico, følger vi Alex, der dømmes til 18 år i fængsel for drabet på sin søster. 

Men Alex holder fast i, at han ikke er ansvarlig for forbrydelsen, og derfor beslutter han sig for at finde ud af, hvem der i virkeligheden har stået bag. 

På Netflix finder du den første sæson af serien, men du kan glæde dig til at se sæson to allerede den 19. maj. 

Who Killed Sara? på Netflix
Who Killed Sara? er endnu en god serie til enhver, der er vild med krimi og thrillers. © Netflix

7. The mess you leave behind

The mess you leave behind er en spændingsfyldt serie, der kombinerer to tidslinjer og omhandler en lærers mystiske død. Da kvinden Raquel bliver ansat som vikar, opdager hun nemlig, at der måske er sket noget mærkeligt med hendes forgænger. 

Da der her er tale om en miniserie, er der ikke planlagt flere sæsoner af The mess you leave behind, men med otte episoder er der heldigvis også lidt at gå i gang med! 

The mess you leave behind på Netflix
The mess you leave behind er endnu en spændende Netflix-serie. © JAIME OLMEDO

8. Perdida (Stolen Away) 

Da manden Antonio bliver fanget i tolden med en masse stoffer på sig, er der ikke tale om dårlig planlægning men om et bevidst valg. Han er nemlig ude på at blive indsat i Colombias værste fængsel for at komme tæt på manden, der for år tilbage kidnappede hans datter. 

Perdida, der også kaldes Stolen Away, er endnu en miniserie bestående af kun én sæson. 

9. The Innocent

Vi bliver ved de lidt mørkere serier lidt endnu, for The Innocent er endnu en nævneværdig spansk serie, som absolut er værd at se. 

I serien følger vi manden Mateo, der ni år efter, at han ved et uheld dræbte en mand, ønsker at starte livet på en frisk sammen med sin kone Olivia. Men et pludseligt telefonopkald får hele planen til at gå i vasken. Lyder det spændende? Det synes vi! 

Serien består af én sæson. 

The Innocent på Netflix
The Innocent er en virkelig god og spændende serie på Netflix. © QUIM VIVES

10. Daughter from Another Mother 

Denne komiske, mexicanske serie handler om to meget forskellige mødre, der finder ud af, at deres babyer er blevet byttet ved fødslen! Kæmpe ups, siger vi bare. 

Da det står klart for mødrene, hvad der er sket, beslutter de sig for, at det bedste må være at starte en ny familie op – med hinanden. Har du brug for et godt grin blandt med lidt drama, skulle du give denne serie en chance. 

Indtil videre består Daughter from Another Mother kun af én sæson. 

Daughter from Another Mother på Netflix
Daughter from Another Mother blander komik og drama på en ret fin måde. © LAURA MAY/NETFLIX

11. House of Flowers

House of Flowers er en lidt mørk, mexicansk komedieserie, som absolut også er et kig værd. Serien handler om en rig familie, der pludselig bliver udfordret på grund af afsløringen af en affære – og især familiens kvindelige overhovedet er meget optaget af at opretholde familiens perfekte facade. 

Du finder tre sæsoner af House of Flowers på Netflix. 

House of Flowers på Netflix
Har du en lidt mørk humor? Så er House of Flowers måske en serie for dig. © Javier Ávila/Netflix

12. Locked Up (Vis a vis)

Okay, vi ELSKER virkelig skuespillerinden Alba Flores, der spiller rollen som seje Nairobi i Papirhuset. Og netop Alba Flores har en ret stor rolle i serien Locked Up, der handler om livet i et kvindefængsel – en perfekt serie til os, der også er vilde med serier som Orange Is the New Black. 

Du finder fire sæsoner af Locked Up på Netflix samt en spin-off med titlen The Oasis. 

13. Monarca 

Serien Monarca handler om en milliardær, der har opbygget sit eget tequila-imperium. Men på trods af de mange penge på kontoen befinder både han og hans familie sig i et meget korrupt miljø, hvor Mexicos eliter laver forretning. 

Savner du at drikke Tequila på natklubben, så skulle du måske prøve at se denne serie om Tequila i stedet for. Ej, okay, det kan nok ikke sammenlignes. Men spændende er den i hvert fald! 

Monarca består af to sæsoner, og det ser desværre ikke ud til, at vi får glæde af en sæson tre. 

Monarca på Netflix
Monarca handler om en familie i tequila-industrien i Mexico. © Ana Cristina Blumenkron/Netflix

14. Someone has to die 

Denne ultrakorte serie, der kun består af tre episoder, handler om en ung mand, der bliver kaldt hjem fra Mexico til Spanien for at møde sin nye forlovede, som hans forældre har godkendt. Men han vender ikke hjem alene, for med sig har han en mandlig, klassisk danser. 

Someone has to die udfolder sig i 1950'erne og er endnu en oplagt serie til dig, der elsker historier fra en anden tid. 

Someone has to die på Netflix
Someone has to die består kun af tre episoder og kan derfor ses hurtigt. © Netflix

15. High Seas 

Måske har du tidligere set et par film eller læst et par bøger med et plot, hvor mystiske dødsfald pludselig sker under en rejse – såsom filmene Murder on the Orient Express og Murder Mystery. Serien High Seas har en lignende handling, for her sker der mystiske dødsfald under en rejse fra Spanien til Brasilien. 

Serien foregår i 1940'erne, og der er i den grad nok af både flotte mænd og kvinder at se på igennem alle seriens tre sæsoner. 

High Seas på Netflix
High Seas omhandler en rejse på tværs af Atlanten, hvor der sker et par mystiske dødsfald undervejs. © Manuel Fernandez-Valdes

Vil du have inspiration, brugbare guides og underholdning? Så tilmeld dig nyhedsbrevet her.