Squid Game
Slugte du også Netflix-serien Squid Game råt?© Noh Juhan | Netflix

Nu er det (endelig) helt sikkert! Squid Game får endnu en sæson på Netflix

Seriens skræmmende dræberdukke har åbenbart en kæreste, som vi vil møde!

13. juni 2022 af Henny Müller Dahl

Squid Game vender tilbage med endnu en sæson! Dén glædelige nyhed har Netflix netop offentliggjort. Det kommer nok ikke som den helt store overraskelse, eftersom den koreanske serie endte med at blive streamingtjenestens mest populære nogensinde. 

Instruktøren Hwang Dong-Hyuk, der står bag Squid Game, har tidligere udtalt, at holdet arbejdede med en ny sæson, men der har været relativt stille fra Netflix selv – indtil nu! 

Instruktøren bag serien har allerede delt de første detaljer 

I kommentarsporet til det tweet, hvori Netflix annoncerede nyheden, gemmer der sig også en hilsen fra instruktør Hwang Dong-Hyuk: 

“Det tog 12 år at bringe den første sæson af Squid Game til live sidste år. Det tog 12 dage for Squid Game at blive den mest populære serie på Netflix nogensinde. Som forfatter, instruktør og producer på Squid Game vil jeg gerne takke alle fans omkring i verden. Tak for at se og elske serien.”

I samme omfang løfter han blandt andet sløret for, at hovedkarakteren Gi-Hun vender tilbage i den nye sæson, og at den skræmmende dukke, Young-Hee, åbenbart har en kæreste – som vi også vil møde i sæson to! Er vi de eneste, der synes, den del lyder vildt skræmmende? 

Dukke i Squid Game
Denne skræmmende dukke har åbenbart en kæreste? Creepy!© Netflix

Premieredatoen er stadig ukendt

Premieredatoen for den nye sæson er endnu ikke offentliggjort, og noget tyder på, at vi (desværre) må vente i ret lang tid, før vi igen får lov til at observere voksne mennesker lege børnelege. Squid Game forventes nemlig først at vende tilbage til vores skærme i enten slutningen af 2023 eller i starten af 2024. Øv!

Indtil da kan du læse 7 ting, du måske ikke vidste om Squid Game, lære at lave sukkerkagerne fra serien eller læse hvilke danske børnelege, vi gætter på ville være med i serien, hvis den var dansk. 

Se Netflix' Twitter-opslag, hvori de deler nyheden om sæson to af Squid Game, herunder: