Crazy Eyes Orange Is The New Black
Crazy Eyes er en karakter, der virkelig har gjort indtryk på os. © Tilted Productions, Lionsgate Television

Nu er premieredatoen for sidste sæson af Orange Is The New Black offentliggjort

Vi er slet ikke klar til at sige farvel til Litchfield-kvinderne!

23. maj 2019 af Rie Louise Kirkebjerg

Denne sommer når den banebrydende hit-serie Orange Is the New Black til sin vejs ende. Netflix afslører i dag premieredatoen og teaser for serien, som bliver den syvende og sidste sæson. 

Sæsonen får global premiere på Netflix fredag den 26. juli, og vi glæder os spændt på at se, hvad der sker med de karakteristiske kvinder i en af vores favorit-Netflixserier

Syvende og sidste sæson

I seks uforglemmelige sæsoner har Orange Is The New Black beskrevet nogle af de sværeste og mest relevante historier om mennesker i vores tid. 

I den sidste sæson forliger kvinderne i Litchfield sig med, at fængslet har ændret dem for evigt. Piper kæmper med livet udenfor, mens livet i Max – korrupt og uretfærdigt som altid – fortsætter uden hende. 

Taytees venskab med Cindy hænger stadig i en tynd tråd, mens dødsdommen venter. Gloria og hendes køkkenpersonale bliver konfronteret med den hårde sandhed om Polycon’s pengestrøm, mens andre jagter stoffer og drømme, mens de skal forholde sig til deres plads i verden.

Her kan du se den spritnye teaser for seriens sidste sæson.

Vil du holdes opdateret på seneste nyt om film og serier? Så tilmeld dig nyhedsbrevet her.

Læs mere fra samme kategori