Alene I Vildmarken
Vi elsker at se Alene I Vildmarken!© United/Dr.dk

11 ting, vi alle tænker, når vi ser Alene i Vildmarken

‘Mon mit tis smager af urtete? Eller mere sådan Earl Grey agtigt?’

21. april 2021 af Ida Storm Frøslev Hansen

1. ‘Fair nok, Danielle ikke gider kysse Patrick’. Altså taget i betragtning af, hvor længe det var siden, hans mund havde set en tandbørste’ I det mindste var deres tandbørster ikke blevet brændt på bålet.

2. ‘Det er altså en skam, at mikrofonerne ikke kan opfange træernes “Ja, I må gerne fælde os”, som Camilla og Martha kan høre’... Skod-udstyr...

3. ‘Okay, hvor slemt kan det lige være at være sulten?’ *Os, to timer efter frokost: MÅ. HA. MAD. NU!*

4. ‘Mon mit tis smager af urtete? Eller mere sådan Earl Grey agtigt?’ Eller måske skal Martha købe noget nyt te derhjemme.

5. ‘Hvis vi var med, ville vi bygge det SYGESTE bjælke-hus!’ Ja ja, godt nok kan vi ikke hænge en hylde op... Eller en lampe... Men altså... Det ser da ikke så svært ud, vel?

6. ‘Har de ikke set de tidligere sæsoner?’ De skal da lave et bær-køleskab af mos! Eller en sej fiskekrog-tingest! Ligesom ham fra sidste sæson?

7. ‘De underbukser må lugte rimeligt hardcore efter 10 dage.’

8. ‘NEJ, I SKAL IKKE BESTIGE ET FJELD! Det er jo det rene Vildmarks-selvmord!

9. ‘Okay, hvor slemt kan det lige være at kede sig?’ *Os, der husker tilbage på, hvordan vi har gennemført Netflix, Viaplay, HBO, DR.dk, TV2play, Discovery og alle andre streamingtjenester under lockdown...* Ja okay, rimeligt slemt...

10. ‘Sååå, de går seriøst kun i bad hver 10. dag?’ Vores hår er jo allerede så fedtet, at det kan stå selv på 2. dagen. Hvorfor ser deres ikke fedtet ud?’

11. ‘Er Nicklas og Emil singler eller hvad?’ Skulle spørge fra en veninde...

Vil du have inspiration, brugbare guides og underholdning? Så tilmeld dig nyhedsbrevet her.