Alene Sammen
Har du set Alene Sammen? © TV2 play

9 ting, vi tænker efter at have set datingprogrammet Alene Sammen

Hvad laver deltagerne i Alene Sammen egentlig? Altså udover at ligge i solen, drikke vin og tænde bål?

7. marts 2023 af Ida Hagsholm Jonassen

Hvis du er lige så stor fan af danske datingprogrammer som os, så har du helt sikkert også set sæson tre af TV2s datingprogram Alene Sammen, som netop er afsluttet i dag. 

I Alene Sammen bliver otte singler matchet på baggrund af en personlighedstest. De møder hinanden for allerførste gang på en øde ø i Sverige, hvor de skal være i 10 dage. Deltagerne lever side om side foran kameraet, mens de lære hinanden at kende og måske finder kærligheden. 

Her kan du læse ni ting, vi tænker efter at have set datingprogrammet Alene Sammen

1. Hvad skal deltagerne lige pakke for at være på en øde ø i 10 dage? På den ene side vil praktisk tøj jo nok være en fordel, men på den anden side vil de fleste jo nok også gerne se godt ud... The struggle is real. 

2. At filme sig selv kysse en ‘fremmed’ med et håndholdt kamera... Det bliver et nej tak herfra! Det er vi alligevel for sky til. 

3. Selvom det er sørgerligt, så ved vi ikke helt, om vi kunne klare 10 døgn uden vores telefon. Men måske ville det være en meget sund detox

4. Vi savner lidt et datingprogram, hvor deltagerne rent faktisk bliver sammen. Det sker desværre meget sjældent, men det må også være udfordrende at finde kærligheden på den måde...

5. Mens vi ser programmet, drømmer vi lidt om at holde sommerferie på vores helt egen øde ø. Romantisk? Øh JA! 

6. Hvorfor bliver TV2 ved med at lave nye sæsoner af realityprogrammet, når det tydeligvis ikke er muligt at finde kærligheden på en øde ø? Måske er situationen, deltagerne bliver stillet i, bare for ekstrem. 

7. Hvad laver deltagerne i Alene Sammen egentlig? Altså udover at ligge i solen, drikke vin og lave bål... Det kan ingen da få 240 timer til at gå med? Eller hvad? 

8. Hvorfor er det som om, at parrene er super motiverede til at finde kærligheden, inden de ankommer til øen? Og så går der sådan cirka 24 timer, før de finder et eller andet irriterrende ved den anden, som bliver til en kæmpe dealbreaker

9. Vi forstår virkelig godt, at parrene kommer op at diskutere. Det ville vi helt sikkert også gøre, hvis vi var fanget på en øde ø – også selvom det var med vores soulmate