Paradise Hotel Danmark
Endelig er Paradise tilbage på vores skærm© NENT Group/Janus Nielsen

14 ting, vi alle tænker, når vi ser Paradise Hotel

Altså, kan de ikke godt genkende hinandens håndskrift under Pandoras? Og er der seriøst ingen døre på toiletterne?

28. april 2021 af Ida Storm Frøslev Hansen

1. ’Ej, hun er nok den her sæsons Amalie.’ Vi stopper aldrig med at sammenligne de nye sæsoner med de gode gamle. 

2. ‘Kan de ikke genkende hinandens skrift til Pandoras?’ Eller er det produktionen, der skriver spørgsmålene?

3. ‘Er der SERIØST ingen døre på toiletterne?’ Wow, det ville ikke være godt for vores fordøjelsessystem... 

4. ‘Hvorfor har de aldrig tømmermænd dagen efter deres vilde fester?’ Det ligner ikke helt vores “dagen derpå” med McD-mad, Panodiler og lange besøg ude ved toiletkummen.

5. ‘Hvorfor er der altid en, der skal dele drinks ud til alle efter en parceremoni?’ Lad nu bare folk tage deres egne drinks!

6. ‘Der er altid en pige, der mener, hun er lidt af en drengepige, fordi hun ikke kan lide sladder.’ Hmm, fordi alle kvinder er bare helt vilde med sladder? Nej, vel? 

7. ‘Alle deltagerne føler sig altid udsat til parceremoni. Som i ALLE deltagerne’. Du er ikke udsat, sveske, du har stået med den samme partner hele vejen igennem!

8. “Jeg har været her siden dag 1, så derfor synes jeg helt klart, jeg er værdig herinde!”, ‘ja, altså lige pånær den uge, hvor du røg ud og så kom ind igen..? Eller...?’

9. ‘Er det en fordel i casting-processen, hvis de har tatoveringer, falske negle eller hårextensions?’... Altså, ikke fordi vi vil være med... Vi skulle bare spørge for en ven...

10. ‘Og er deltagerne sikret en karriere som personlig træner eller influencer efter programmet, allerede inden de tager derned?’ 

11. ‘Men totalt fair med den personlig træner-karriere: De laver jo flere squats i 40 graders varme, end vi nogensinde har gjort i vores air condition-afkølede fitnesscenter.’

12. ‘Hvorfor bliver de altid så overraskede over at se Rikke?’ De ved jo, hun er programmets vært? 

13. ‘Hvad kan de på de telefoner der?’ Kan de kun skrive: “Godmorgen smukke, håber du har sovet perfekt, please ikke smid mig ud :-*”, eller kan de også gå på Instagram og sådan noget?

14. ‘Hvordan kan det her program blive VED med at være vores favoritshow efter 17 sæsoner?’ Okay, vi ved det faktisk godt: Drama, kærlighed, spil, spænding: Vi ELSKER det!

Vil du have inspiration, brugbare guides og underholdning? Så tilmeld dig nyhedsbrevet her.