Faustix og Asta
Det er bare verdens flotteste kjoler!© Henrik Ohsten, TV2 Danmark

16 ting, vi tænker, når vi ser Vild med Dans

Hvordan bliver vi lettest muligt kendte, så vi hurtigst muligt kan få smukke kjoler på i Vild med Dans?

23. oktober 2020 af Ida Storm Frøslev Hansen

1. ‘Uuuh, hvilke kjoler skal de mon have på i aften?’ Det er markant mere spændende, end hvad de skal danse!

2. ‘Thomas Ever Poulsen, Silas Holst og Mie Moltke må ALDRIG stoppe i Vild med Dans.’ Altså, de ER jo nærmest Vild med Dans!

3. ‘Altså, hvad er der med Britt Bendixen og de briller?’ Hvis hun har brug for så mange sæt briller, så skal de da sidde foran hendes øjne og ikke oppe i håret!

4. ‘Er det weird at synes, at Hübbe er lidt lækker?’ Jo jo, han er lidt ældre end os, men altså – what a silverfox!

5. ‘Er Foxtrot ikke en hunderace?’ Nej okay, det er åbenbart en dansestil.

6. ‘Hvordan kan Karina Frimodt være EN DAG over 30?’ Hvis hun LOVER os, at vi også kan komme til at se sådan ud som 40-årige, så begynder vi at danse fra i morgen!

7. ‘Hvem mon bliver kærester i denne sæson?’ Vi nævner i flæng par, der har fundet sammen under Vild med Dans: Mathias Käki og Mille Funk, Katrine Bonde og Noam Halby (Johnny Deluxe, du ved), Lai Yde og Mie Moltke (okay, de er så ikke sammen mere) og så videre. Vi ved, det kommer til at ske!

8. ‘Nej, er det DEM, der skal I omdans?!’ Vi bliver nærmest altid overraskede over, hvem der ryger i omdans. 

9. ‘Hvem af de to er den profesionelle, og hvem er nydanseren?!’ Det er som om, der altid er et par, hvor vi er i tvivl om, hvem der er hvem.

10. ‘De er jo obessed med fødder i det her show!’ Anne Laxholm siger altid ting som: “Du har nogle rigtig flotte fødder allerede.” og “Gode fødder, men intet hop imellem”.

11. ‘Ville det være mærkeligt at købe en af kjolerne fra Vild med Dans og tage den på på arbejde?’ Ja... Ja, okay, det ville det... 

12. ‘Hvordan kan der være NOGEN, der er utilfredse med Christiane og Sarah som værter?’ TV2 har simpelthen fået klager på, at det er to kvinder, der er værter. Come on, vi er i 2020! 

13. ‘Vi ved godt, de skal være glade, når de får deres partner, men der er altså bare nogle nydansere, der må være federe at få en andre’ Det MÅ da være en fordel for eksempel at være musiker fremfor ishockeyspiller!

14. ‘Det her er sæson 17! Altså! 17!!!’ Hvordan bliver de ved med at finde kendisser til det? Okay, vi må indrømme, der også er flere og flere i programmerne, vi lige skal Google for at vide, hvem de er. 

15. Er vi for gamle til, gerne at ville have et stykke med Albert Rosin? Ja okay, det er vi 100 procent, men altså Marianne Eihilt er da enig!

16. ‘Hvordan kommer vi med?!’ Hvordan bliver vi lettest muligt kendt, så vi hurtigst muligt kan komme med i Vild med Dans?! Største drøm jo!

Vild med Dans sæson 17 kan lige nu ses på TV2 hver fredag klokken 20. 

Vil du have inspiration, brugbare guides og underholdning? Så tilmeld dig nyhedsbrevet her.