Elle og Lee i The Kissing Booth 3
The Kissing Booth 3 kan ses på Netflix fra 11. august.© Netflix

Traileren til The Kissing Booth 3 er landet, og Elle har en meget vigtig beslutning at tage

Hvad tror du, hun vælger?

7. juli 2021 af Rie Louise Kirkebjerg

The Kissing Booth 3 er på vej, og her står Elle med et kæmpe valg: Skal hun vælge at gå på Harvard med Noah eller Berkeley med Lee?

Uanset hvad hun vælger, kommer hun til at skuffe en af de fyre, hun elsker allermest. Så hvad vælger hun? Det finder vi ud af 11. august 2021, hvor tredje film i rækken om Elle, Lee og Noah endelig lander på Netflix. 

Sommerferie og sommerstemning

The Kissing Booth 3 er længeventet, og det samme gælder filmens trailer, som NETOP er offentliggjort. I den spritnye trailer får vi et indblik i vores venners sommerplaner: Elle, Noah og Lee overtaler nemlig Mrs. Flynn til at lade dem låne hendes sommerhus... Hvis de altså passer ordentligt på det. (En sommer uden vilde fester? Som om!).

The Kissing Booth 3
Elle, Lee og Noah tager i sommerhus denne sommer. © Netflix

Strand-bucketliste og vigtige beslutninger

Elle og Lee finder deres gamle strand-bucketliste (okay, hvorfor har vi aldrig selv lavet sådan en?). Inden college-tiden starter for dem begge, skal der naturligvis krydses et par punkter af på den.

Det er desuden ikke kun et gensyn med Elle, Noah og Lee, vi kan glæde os til i The Kissing Booth 3, for Marco vender også tilbage. Han spørger Elle, om alt kan være cool mellem de to (efter deres fortid sammen i The Kissing Booth 2). Til det siger Elle: “This one was gonna be tricky.” Vi venter i spænding på at se, hvad det betyder!

The Kissing Booth 3
Marco vender tilbage – hvad mon det betyder for Elle?© Netflix

Se traileren her

Den spritnye trailer for The Kissing Booth 3 har kun fået os til at glæde os endnu mere til at se vores savnede venner Elle, Noah og Lee igen. Du kan se traileren herunder. 

Vil du holdes opdateret på seneste nyt om film og serier? Så tilmeld dig nyhedsbrevet her.