Ting, der ikke giver mening i Venner
Har du tænkt på, at disse ting i Venner faktisk ikke giver mening?© TV2

15 urealistiske ting, der er sket i Venner, som faktisk slet ikke giver mening

Hvordan kan den orange sofa på Central Perk ALTID være ledig?

31. marts 2023 af Henny Müller Dahl

Vi er mange, der absolut ELSKER Venner, og selvom det til næste år er 20 år siden, at seriens sidste episode rullede over skærmen (what?!), så bliver vi aldrig trætte af at følge med i vores yndlingsvenners sjove og turbulente liv. 

På trods af at vi elsker at slå hjernen fra og grine af seriens mange jokes, så er der dog nogle ting i serien, som faktisk ikke helt giver mening, hvis vi lige tænker over det en ekstra gang. Vi har her samlet 15 ret urealistiske ting, som sker i Venner. Har du tænkt over dem før? 

1. Mængden af fritid til hænge ud på Central Perk 

Vi elsker de ikoniske scener, hvor vennerne samles til kaffe på stamcaféen Central Perk, men hvor i alverden har de al den fritid fra? Sådan midt på dagen? Det er vi lidt misundelige på! 

2. Den altid ledige sofa på caféen

Hvordan kan det være, at den orange sofa i Central Perk ALTID er ledig til vennerne? Endda gennem så mange år? Utroligt! 

3. Monica og Rachels gigantiske lejlighed 

Det kan være, huslejen i New York (og andre steder) var billigere før i tiden, men hvordan har Monica og Rachel egentlig råd til at bo helt selv i en lejlighed med så mange rum? Især når Rachel er så broke i starten af serien. Mystisk! 

Ting i Venner, som er urealistiske
Vi er altså ret imponerede over denne lejlighed i Venner. © TV2

4. At alles dør ALTID er åben 

Altså, ikke bogstavelig talt åben, men vennerne vader altid ind i hinandens lejligheder. Hyggeligt – men lidt urealistisk måske? Der var i hvert fald ikke særlig stor forståelse for personal spaces... 

5. Vennernes (stabile og ustabile) karrierer 

Monica, Chandler og Ross har alle ret stabile karrierer, selvom de kun er i 20'erne, og det er i sig selv ret godt gået! Men det er mere vildt, at de alligevel har så lidt forståelse for, at de andre tre venner Rachel, Joey og Phoebe ikke har lige så meget styr på sagerne – selvom de sidstnævntes livssituation faktisk er mere realistisk for de fleste unge. 

6. At Rachel og Chandler mødes for første gang flere gange

De møder angiveligt hinanden for første gang i seriens allerførste episode, meeen det passer ikke helt, for de har mødt hinanden et par gange før – første gang til Thanksgiving i gymnasiet (hvor de faktisk kyssede – men det har de måske glemt?) og også på en bar senere hen. 

7. Vennernes alder – og deres forhold til aldersforskelle 

I første sæson af Venner er Joey den yngste i flokken, men alligevel er Rachel den sidste, der fylder 30 senere i serien – og hun har sin fødselsdag i maj, selvom hun er Vandmand. What? Samtidig er Ross 29 år i både sæson tre, fire og fem. 

Ikke nok med at vennernes egentlige alder er lidt mærkelig gennem serien, så har de åbenbart også meget forskellige holdninger til romantiske forhold med aldersforskelle. Da Monica datede Richard, som var dobbelt så gammel som hende selv og derudover venner med hendes far, var næsten alt okay, men Phoebe og co. var overhovedet ikke begejstrede for, at hendes lillebror Frank Jr. skulle gifte sig med den ældre Alice. Lidt dobbeltmoralsk. 

Ting i Venner, der ikke giver mening
Vennerne har en lidt sjov holdning til aldersforskelle. © TV2

8. Phoebes evne til at snakke fransk 

Phoebe er nok den mest mystiske i vennegruppen, men vi ved, at hendes opvækst og tidligere liv har været meget kaotisk – men har der mon været nogen fransk forbindelse? Svært at sige... 

I sæson otte møder Phoebe Monicas klodsede sous-chef, der prøver at forklare hende, at “sous” betyder “under” på fransk (hvortil hun svarer, at hun “sous-stand”). Men i sæson ti taler Phoebe pludselig flydende fransk, da hun skal hjælpe Joey med at mestre sproget i forbindelse med en audition. Måske har hun taget et lynkursus i al hemmelighed? 

9. At Joey bliver dummere med årene 

Det er ret typisk at sige, at vi alle bliver klogere med årene, men for Joey går det åbenbart den anden vej... Blandt andet dater Joey en kvinde i sæson to, og han fortæller, at hun havde et gigantisk Adamsæble, men i sæson syv har han glemt det rigtige navn og kalder sit eget Adamsæble for Joeys æble – og det er kun ét eksempel! 

10. At Joey har råd til at købe en båd 

Joeys økonomi har det ikke særlig godt gennem det meste af serien, og han er ofte afhængig af, at hans roomie Chandler kan betale for alverdens ting. Men i sæson seks køber han en båd på auktion, og det lykkes ikke Rachel at overbevise ham om at annullere købet. I sæson ti nævnes det, at Joey solgte båden for to år siden, men det må betyde, at han har formået at betale for og vedligeholde båden på en eller anden måde. Godt for ham! 

Urealistiske ting, der sker i Venner
Det er dog ikke lige denne båd, vi mener... © TV2

11. At Ben (og Phoebes mor) forsvinder 

I de første sæsoner af Venner ser vi en del til Ben, Ross' lille søn, som han har sammen med sin ekskone Carol. Og når vi ikke ser ham, taler Ross i hvert fald meget om ham. Lige indtil sæson otte, hvor han pludselig forsvinder. Møder han nogensinde sin halvlillesøster Emma, som Ross og Rachel får sammen? Det aner vi faktisk ikke. 

En anden person, som kommer og går igen, er Phobes biologiske mor, som hun på et tidspunkt i serien endelig møder efter at have ønsket det i lang tid. Men moren forsvinder igen og er ikke engang med til Phoebe og Mikes bryllup. Hmmm... 

12. Alle de ting, vennerne ikke laver 

Vennerne oplever virkelig mange fede ting i løbet af seriens ti sæsoner, men der er også mange ting, de bare helt holder sig fra. Såsom at tage metroen... Selvom de bor i New York. Vi har svært ved at tro på, at de GÅR alle steder, de tager hen. Eller at de næsten aldrig tager ud på barer, selvom de er i 20'erne. 

13. Vennernes interessante valg af kæledyr

Kæledyr gør livet lidt bedre – hvis du altså kan få lov til at have dem boende i din lejlighed. Det er der nemlig ikke alle udlejere, der er med på, men Joey og Chandler har åbenbart haft en meget fleksibel en af slagsen. De havde trods alt en and og en kylling boende i meget lang tid midt i New York... Derudover havde Ross jo også lige sin abe. 

Urealistiske ting, der sker i Venner
Utroligt, at Chandler og Joey kan have disse kæledyr i lejligheden. © TV2

14. At de dater og kysser hinandens familier på kryds og tværs 

Vi er fan af vennernes åbenhed, men er det nu helt realistisk, at de stadig har et perfekt forhold til hinanden, når de er så involverede med hinanden OG hinandens familier? Rachel er on/off sammen med Ross, Monicas bror, Chandler gifter sig med Monica, Ross' søster, Ross kysser Chandlers mor, Chandler kysser en af Joeys søstre, Joey dater Phoebes tvillingesøster Ursula – for at nævne nogle eksempler. Kompliceret, siger vi bare. 

15. At Ross og Rachel orker deres komplicerede forhold 

Vi tager hatten af for både Ross og Rachel, der gennem mere end ti år dater, går fra hinanden og kommer sammen igen op til flere gange. De var jo meant to be, men det er alligevel ret vildt, at de begge har orket at rode med forholdet i SÅ lang tid.