© Foto: Åsmund Sollihøgda

Var du vild med 13 Reasons Why og Euphoria? Så vil du elske denne nye HBO Max-serie

Dramaserien har en kendt komiker på rollelisten – og efter at have set traileren, har vi svært ved at vente!

10. november 2021 af Benjamin Creative for HBO Max

Det er mørkt udenfor, det er koldt, det er... tid til at blive indenfor og se serier! Og nu ved vi præcis, hvad vi skal kaste os over i november måned.

Der er nemlig landet den helt nye dramaserie, Kamikaze, som er den allerførste danske originalproduktion fra HBO Max. Når du ser traileren, føles serien næsten mere som en stor international produktion – særligt fordi hovedperson efterlader Danmark og tager ud og oplever verden. Hun er nemlig blevet ramt af en stor livskrise...

Her er alt, vi ved, om den nye serie 

Serien Kamikaze lyder til at have en rimelig vild handling. Vi følger nemlig den 18-årige Julie på en genopdagelsesrejse, efter hun har mistet sine forældre og bror i et flystyrt. Julie er efterladt i et kæmpe palæ og dyre biler, og hun har i princippet alt det, andre kun drømmer om: ungdom, skønhed og masser af penge. Men materielle goder betyder ingenting for Julie længere, og hun er tvunget til at genfinde meningen med livet. Derfor begiver hun sig ud på en turbulent og vild rejse, der fører hende fra Danmark til alle hjørner af verden.

Lyder plottet bekendt? Serien er baseret på romanen Muleum af Erlend Loes. 

Du kan se den enormt fængende trailer til serien længere nede i artiklen. 

Kan du genkende hovedpersonen Julie? Den unge skuespiller Marie Reuther har også medvirket i 'Badehotellet' som karakteren Louise.

© Foto: Åsmund Sollihøgda

Den 25-årige hovedrolle har allerede vundet en pris

Kamikaze havde faktisk verdenspremiere i slutningen af august på festivalen ’Series Mania’ i Lille i Frankrig, hvor Marie Reuther, som spiller hovedrollen, Julie, vandt prisen for ’Bedste skuespillerinde’ i den internationale konkurrence. Og Marie Reuther er selv ret begejstret for – og beæret over – sin medvirken i serien:

“Det har været fuldstændig sindssygt at få lov til at spille Julie. Det er min første store rolle, og at få lov til at spille en så kompleks kvindelig karakter til at begynde med, er jo bare en gave! Og ovenikøbet blev jeg klippet helt karse og rullede rundt i en ørken - det er da også ret vildt at have på cv’et!”

Men hov... Er det ikke ...? 

Yes, den famøse komiker Anders Matthesen med den vilde klæbehjerne er også med i serien. Som du kan se i traileren, spiller han Julies psykolog – Psyko-Bo, som skal hjælpe hende med at håndtere sin store sorg efter at have mistet sin familie.

Af andre dygtige skuespillere, som medvirker i Kamikaze, finder du Charlotte Munck, Johan Rheborg, Mads Reuther og Carla Philip Røder.

Anders Matthesen, bedre kendt som "Anden", er en af Danmarks mest populære komikere – og nu skal han begå sig som seriøs psykolog.

© Foto: Åsmund Sollihøgda

Dykker ned i emner som sorg, at miste og at finde sig selv igen

Ligesom 13 Reasons Why også var skarp til, behandler Kamikaze en række vigtige og tabubelagte emner, som vi alle desværre kan støde på igennem livet – dog også med sarkasme og humor til at bryde det rørende og tragiske. Den overordnede historie handler nemlig om sorg og traumer, og hvordan vi håndterer en krise i vores liv.

For hvordan tackler vi smerte og tab, hvordan finder vi viljen til at fortsætte, når noget forfærdeligt sker, og hvordan nulstiller vi vores liv og genopdager os selv? Bliv revet med, når Julie fortabt i sorg begiver sig ud på en "jorden rundt"-tur for at udforske forskellige versioner af sig selv og sin seksualitet – og følg hendes håbefulde vej tilbage til livet. Du vil i hvert fald blive opslugt af det nervepirrende drama, hvis du var tosset med serien Euphoria.

Se Kamikaze fra den 14. november

Den første danske originalserie hos HBO Max, Kamikaze, får premiere på HBO Max den 14. november. Der kommer to afsnit om ugen – hver søndag – i fire uger.

Serien bliver tilgængelig i 46 lande, og Kamikaze er faktisk den første HBO Max Originalserie, som kan streames globalt samme dag på HBO Max.

Kom på HBO Max for under 40 kroner

HBO Max er en helt ny global streamingtjeneste, der erstatter HBO Nordic, hvor du får de største historier fra Warner Bros., HBO, DC, Cartoon Network og meget mere – samlet på et sted for første gang.

HBO Max har en månedlig pris på 79 kroner, men hvis du slår til inden den 30. november 2021, kan du få 50 procent rabat lige så længe, du har HBO Max. Det betyder, at du som ny abonnent kan få et medlemskab til 39,50 kroner om måneden – resten af livet!

Hvad er det særlige ved HBO Max? Her er tre fede ting

  • Premierefilm fra Warner Bros. bliver tilgængelige på HBO Max 45 dage efter, de har haft dansk biografpremiere.
  • Det er også på HBO Max, at du til december kan blive genforenet med Sarah Jessica Parker og de andre seje kvinder i Sex and the City-efterfølgeren 'And Just Like That…'.
  • Du kan fra den 14. november se Kamikaze, som ikke kan ses andre steder.

Glæd dig til at komme med på Julies vilde rejse, hvor du formentlig kommer til at række ud efter kleenex undervejs. Måske du skal se den med en god veninde?

© Foto: Åsmund Sollihøgda

Du vil (garanteret) også kunne lide