Joey King aka. Elle Evans har givet os den opdatering, vi har gået og ventet på: Der er nemlig snart nyt på Netflix fra vores yndlings high school-par. Elle må fugte læberne og hoppe tilbage i kysseboden, for lige straks får The Kissing Booth 3 premiere.
Det ved vi, fordi Joey King den 15. november modtog prisen for Comedy Movie Star ved People's Choice Awards 2020, og der fortalte hun, at filmen får premiere langt tidligere, end vi havde turde håbe på!

En færdigfilmet hemmelighed
Og faktisk er filmen langt tættere på en premieredato, end vi havde forventet – The Kissing Booth 3 får nemlig allerede premiere i sommeren 2021, og der er dermed kun et halvt års ventetid til, vi får vores high school-venner tilbage på skærmen.
Undrer du dig også over, hvorfor filmen ikke er blevet udskudt grundet corona, nu når alle andre premierer rykkes grundet pandemien? Det er der faktisk en ret vild grund til.
The Kissing Booth 3 blev nemlig optaget samtidig med The Kissing Booth 2. Castet har derefter skulle holde det hemmeligt, at filmen var færdigfilmet, og det må vi altså bare sige, at de har gjort med bravour.

Elles dilemma: Vælger hun sin kæreste eller bedste ven?
Vi sad med alt for mange spørgsmål, da Kissing Booth 2 sluttede! Kan Chloe og Elle fortsætte med at være venner? Og hvad med hendes nye (flotte) klassekammerat, Marco? Men det vigtigste af alt – vælger Elle sin kæreste eller bedste ven, når hun skal vælge college?
Elle er nemlig på vej på college, og hun har en hemmelighed – hun er kommet ind på hele to universiteter (you go, girl!). Hun er kommet ind på det eftertragtede Harvard, hvor hendes kæreste Noah går, og det populære Berkley hvor hendes BFF Lee går. Hvilken vej skal hun vælge?
Du kan se en lille forsmag på The Kissing Booth 3 her:
Kilde: Seventeen.com
Vil du holdes opdateret på seneste nyt om film og serier? Så tilmeld dig nyhedsbrevet her.