Francesca og Hailey i Too Hot to Handle
Too Hot to Handle bliver ved med at overraske. © Netflix

10 vilde ting, du ikke vidste om Too Hot to Handle

Harry har allerede vundet et andet datingprogram med sin daværende kæreste!

29. april 2020 af Zenia Andine Kehlet

1. Serien er filmet i Mexico, og villaen koster omkring 108.417 kroner per nat. Så allerede efter den første uge har de brugt samme beløb på villaen som præmien, de udlodder. 

2. Der var over 3000, der gik til audition på serien. Og alligevel gik producerne selv på Instagram og kontaktede folk, de ville have med.

3. Harry var med i et andet program kaldet Heartbreak Island. Der vandt han sammen med sin daværende kæreste samme præmie, som står på spil i Too Hot to Handle. Nemlig omkring 692.320 kroner.

Harry og Georgia fra Heartbreak island og Too Hot To Handle.
© Imagination Television Harry og Georgia vandt Heartbreak Island sammen.

4. Francesca blev kontaktet af producerne for at være med i serien. Vi kan heller ikke rigtig forestille os serien uden hende.

5. Der var kameraer over det hele. Også inde i badet. Det var der, for at produktionen kunne være helt sikre på, at deltagerne overholdt reglerne.

6. Der var begrænsninger på, hvor meget alkohol de måtte drikke. Så de ikke mistede alle hæmninger og præmien samtidig. 

7. Chloe var i et forhold, da hun mødte produceren første gang. Da hun kom tilbage anden gang, var hun dog single og klar til at deltage i programmet.

8. Matthew Smith aka. Jesus har faktisk spillet Jesus i en kortfilm. Det undrer os næsten ikke.

9. Sharron har været med i et andet datingprogram, hvor de tager tøjet af hinanden. Men der endte han tydeligvis ikke med kærligheden.

10. Matthew har været med i sæson 21 af America's Next Top Model. Måske det er det næste, vi skal i gang med at se? 

Vil du deltage i konkurrencer, læse flere spændende artikler og nyheder, så tilmeld dig nyhedsbrevet her.