Anna og Elsa fra Frozen, Disney
© Walt Disney Animation Studios/ Walt Disney Pictures: Frozen Fever

What! Disney afslører Frosts originale afslutning, og den havde vi aldrig set komme

Blandt andet skulle Elsa og Anna slet ikke have været søstre...

30. marts 2017 af Rie Louise Kirkebjerg

Har du også set pænt mange Disneyfilm? Så har du (ligesom os) helt sikkert lært en ting eller to af de eventyrlige fortællinger. Filmen Frost fra 2013 er ikke en undtagelse, hvor søsterrelationen mellem Elsa og Anna virkelig sættes på prøve.

Nu afsløres den originale slutning på filmen, og hvis producenten og filmselskabet var gået med denne, ville vi SLET ikke kende Elsa og Anna som søstre – eller royale! Elsa var nemlig en Snedronning og en ondskabsfuld skurk… 

Skurken og heltinden

Filmproducer Peter Del Vecho fortæller til Entertainment Weekly, at hovedrollerne i filmen Frost egentlig skulle have været en ond, kvindelig skurk og en uskyldig heltinde. 

Slutningen af filmen skulle være en stor kamp med en hær af snemonstre (med Elsa i spidsen!), som skulle bekæmpe heltene – alt imens Kristoff skulle hjælpe uskyldige og renhjertede Anna.

En kæmpe lavine

For at sætte en stopper for Elsas angribende snemonster-hær, ville Prins Hans udløse en kæmpe lavine. Lavinen ville sætte både Elsa, Anna og alle andre i fare, og med sit rene hjerte ville Anna derfor overbevise Elsa om, at deres eneste håb om overlevelse var, hvis Elsa brugte sine kræfter til at redde hele riget.

Elsas hjerte tør op, og twistet i filmen er, at det er Hans, som har et frossent hjerte og er en ufølsom sociopat.

Del Vecho fortæller: “Problemet var, at vi følte, vi havde set det før. Det var ikke tilfredsstillende. Vi havde ingen følelsesmæssig forbindelse til Elsa – vi holder ikke af hende, fordi hun gennem hele filmen er skurken”.

Og åh, hvor er vi glade for, at Disney er gået med idéen til den film og slutning, vi kender!

Vil du deltage i konkurrencer, læse flere spændende artikler og nyheder, så tilmeld dig nyhedsbrevet her.