Føkk! Endelig er SKAM tilbage med sæson 3

Så skal der snaves

2. oktober 2016 af Sara Møller Christensen

Vi har labbet de to første sæsoner af den überhypede norske ungdomsserie, SKAM, i os. (Har du ikke set den endnu, er der 10 gode grunde til at se den her).

Og nu kan du godt forberede dig på igen at sidde klistret til skærmen – og til at få lyst til at snave i timevis, som de gør i serien – for SKAM er tilbage! 

I nat blev de første otte minutter af første afsnit i sæson 3 offentliggjort på NRK's hjemmeside, og ved middagstid kom anden del.

SKAM bliver nemlig sendt på den måde, at afsnittene kommer i små bidder, og hver fredag kan du så se hele afsnittet i sin fulde længde.

Hvis du ikke kan vente til fredag, kan du altså allerede nu smugkigge på sæson 3, der som lovet har karakteren Isak i centrum.

Personligt havde vi nok lidt håbet på en sæson fra Williams synspunkt, men han har jo knust vores (og muligvis også Nooras) hjerte ved at melde ud, at han slet ikke vil være med i sæson 3.

FØKK! Vi har dog selvfølgelig tænkt os at følge med alligevel.

Vil du ikke risikere at gå glip af andre vigtige nyheder om dine yndlingsserier? Så tilmeld dig Womans nyhedsbrev her.

Du vil (garanteret) også kunne lide