Kvinde på toilettet
Ordsproget siger, at du ikke skal skide, hvor du spiser. Gælder det også at bade? © Getty Images

8 forfærdelige sandheder, du kender, hvis du har et miniature badeværelse (med wc)

Hvem havde troet, at det var på badeværelset, du blev en fleksibel yogakvinde?

8. oktober 2018 af Rie Louise Kirkebjerg

1. Det der med at lukke døren, når du skal på toilettet, er du for længst stoppet med. Du troede, at klaustrofobi KUN var noget, der kunne opleves i en gyserfilm, når hovedkaraktererne pludselig bliver begravet levende i kiste, men det var før, du fik et minibadeværelse!

2. At barbere dig er noget, du virkelig skal tage dig sammen til. Og du bliver pludselig virkelig kreativ, når det især gælder om at barbere sig ‘dernede’.

3. Ja, faktisk er du blevet utrolig smidig. Hvem havde troet, at det var på badeværelset, du kunne udleve drømmen om at være en fleksibel yogakvinde?

4. Når du skal tørre badeværelset af efter et bad, ønsker du virkelig ikke for nogen, at de skal se dig. Åben dør, splitterravende nøgen og ned i nogle meget flatterende stillinger for at få skrabet al vandet væk… Ja…

5. Når en kvinde går i bad i en film, ser hun altid vanvittigt sexet ud. Dit spejl, som du står og kigger ind i, når du bader, afslører dog noget helt andet om dig, når din mascara løber ned over kinderne, og dit hår lægger sig helt fladt til hovedbunden… Charmerende.

6. Hvis du har været så uheldig at glemme at fjerne toiletpapiret eller et håndklæde, går der for alvor redningsaktion i den. Red toiletrullen! (ja, billig er sådan en Lambi-pakke jo ikke).

7. Når du kommer hjem til dine forældre eller en veninde, som har et stort badeværelse, er du i himlen. Bodyscrub, ansigtsmaske, hårkur – den skal bare have hele armen i dag!

8. Du forstår ikke dem, som tager telefonen med på toilettet. Ja, det er jo en knap så hyggelig oplevelse at sidde i det klaustrofobiske rum, så du har ikke lige frem lyst til at tjekke, om du har fået likes på dit Instagram-billede derude…

Vil du have inspiration, brugbare guides og underholdning? Så tilmeld dig nyhedsbrevet her.

Læs mere fra samme kategori