Lyt til gode podcasts
Er du på udkig efter den næste podcast, du skal lytte til?© Getty Images

Se listen: Mere end 40 gode og spændende podcasts, du kan lytte til i timevis

Lytter du også til podcasts, mens du handler ind, tager opvasken, er i bad og går lange ture?

5. november 2021 af Camilla Stubbe

Er du på jagt efter den næste gode podcast, du skal lytte til? Uanset om du er til emner som for eksempel true crime, kærlighed, kroppen, musik eller du måske bare gerne vil underholdes med en sjov podcast, så har vi fundet dem til dig. 

Gå på jagt i vores liste over forskellige populære og virkelig gode podcasts, som helt klart er et lyt værd, hvis du ikke allerede har lyttet til dem. Vi garanterer dig, at der helt sikkert er flere, som du ikke har lyttet til endnu. Rigtig god fornøjelse!

Find gode podcasts om:

1. Podcasts: Krimi og True Crime

Djævlen i detaljen

Djævlen I Detaljen er en krimipodcast fra DR, som hver uge undersøger og fortæller om både gamle og nye kriminalsager. Nogle af sagerne er fortalt i en enkelt episode, mens andre sager kræver en række episoder. Denne her er ikke for sarte sjæle – gys!

Værter: Per Lysholt, Nicholas Durup Thomsen

Længde: 20-30 minutter

Antal: Over 50 episoder

Lyt her: Apple Podcasts, Spotify, Google Podcasts, DR Lyd
Podcast Djævlen I Detaljen
Bare titlen på denne krimipodcast er uhyggelig!© Danske-podcasts.dk

Mørkeland

Mørkeland er en krimipodcast, hvor værterne undersøger og taler om, hvad der får mennesker til at begå den ultimative forbrydelse. Når vi lytter til deres podcast, er det som en mega uhyggelig og nøjeren historietime om forbrydelser i Danmark og udlandet. Vi lytter i hvert fald trofast med hver eneste mandag!

Værter: Kristine og Camilla

Længde: 50-90 minutter

Antal: Over 170 episoder

Lyt her: Apple Podcasts, Spotify, Google Podcasts

Podcast Mørkeland
Hvis ikke du har lyttet til Mørkeland-podcasten, er det altså på tide!© Danske-podcasts.dk

True Story

True Story er en vaskeægte true crime- og krimipodcast med genfortællinger af virkelige, danske kriminalsager. Så hvis du elsker alt, der har med true crime at gøre, ligesom os, er denne podcast det perfekte match!

Værter: Martin Hylander

Længde: 20-40 minutter

Antal: Over 70 episoder

Lyt her: Apple Podcasts, Spotify, Google Podcasts

Podcast True Story
En podcast til en vaskeægte true crime-fan!© Danske-podcasts.dk

Danske Drabssager

Danske Drabssager er en true crime-podcast, hvor drabssager gennemgås og fortælles af de involverede såsom drabschefen, retsmedicineren med flere. Utroligt spændende, og den oplagte podcast til dig, som viiiiirkelig synes true crime bare er the shit!

Værter: Stine Bolther

Længde: 25-50 minutter

Antal: Over 30 episoder

Lyt her: Apple Podcasts, Spotify, Google Podcasts

Podcast Danske Drabssager
Bare podcast-coverbilledet får det til at løbe os koldt ned ad ryggen...© Danske-podcasts.dk

TikTok-manden

TikTok-manden er en podcast, hvor journalister undersøger sagen om “TikTok-manden”. I podcasten hører vi fra en række kvinder, som har været i kontakt med ham på de sociale medier. En virkelig skræmmende podcast om en virkelig skræmmende sag!

Værter: Radio Loud

Længde: 20-30 minutter

Antal: 10 episoder

Lyt her: Apple Podcasts, Spotify, Google Podcasts, Radio Loud

Podcast Tik Tok manden
En virkelig skræmmende podcast om en virkelig skræmmende sag!© Danske-podcasts.dk

Emilie Meng Mysteriet

Vi har nok alle hørt om Emilie Meng-sagen. I denne podcast undersøger to journalister sagen til bunds. De følger nye spor, som ikke før har været kendt af offentligheden, hvilket gør den virkelig spændende – især fordi sagen stadig er uopklaret den dag i dag.

Værter: Jesper Vestergaard Larsen og Bo Nordstrøm Weile

Længde: 20-30 minutter

Antal: To sæsoner og 22 episoder

Lyt her: Apple Podcasts, Spotify, Google Podcasts

Podcast Emilie Meng Mysteriet
Bliv klogere på, hvorfor sagen om Emilie Meng stadig er et mysterie.© Danske-podcasts.dk

Dronekrigeren

Denne krimipodcast handler om Danmarks farligste terrorist. Vi hører om hans opvækst i Danmark, og Puk Damsgård rejser til Syrien for at undersøge hans rolle hos Islamisk Stat. En gruopvækkende podcast, som du ikke kan slippe igen!

Værter: Puk Damsgård, Troels Kingo, Mette Mayli Albæk og Jens Vithner Hansen 

Længde: 30-40 minutter

Antal: 16 episoder

Lyt her: Apple Podcasts, Spotify, Google Podcasts, DR Lyd

Podcast Dronekrigeren
Har du hørt om Danmarks farligste terrorist?© Danske-podcasts.dk

2. Podcasts: Dokumentar

Mors Afskedsbrev

I denne dokumentarpodcast tager Adrian Hughes os med tilbage i tiden, efter at hans mor har efterladt et meget bittert afskedsbrev. Vi hører om flere kendte danskere, og bedst af alt indtales Adrians mors stemme af selveste Ghita Nørby. Så god!

Værter: Adrian Hughes

Længde: Cirka 30 minutter

Antal: Seks episoder

Lyt her: Apple Podcasts, Spotify, Google Podcasts, DR Lyd

Podcast Mors afskedsbrev
Ghita Nørby ligger stemme til podcasten Mors Afskedsbrev© Danske-podcasts.dk

Mænd der ødelægger kvinder

Puha, denne podcast er seriøst barsk at lytte til, og er absolut ikke for sarte sjæle. Dog sætter den lys på et meget vigtigt, skjult problem på det mørke internet. Titlen Mænd der ødelægger kvinder taler for sig selv.

Værter: Christian Stemann

Længde: 20-30 minutter

Antal: Seks episoder

Lyt her: Apple Podcasts, Spotify, Google Podcasts, DR Lyd

Podcast Mænd der ødelægger kvinder
Denne podcast er absolut ikke for sarte sjæle!© Danske-podcasts.dk

I En Danskers Blodspor

Hvis ikke du før har hørt om danskeren Peter Frederiksen, som bor i Sydafrika, er det på tide. Podcasten er lavet af en fotograf og en journalist der i 2015 møder Peter Frederiksen, og lad os bare understrege, at vi for alt i verden ikke har lyst til at møde ham!

Værter: Jørn Stjerneklar og Helle Maj

Længde: Cirka 30 minutter

Antal: Syv episoder

Lyt her: Apple Podcasts, Spotify, Google Podcasts, DR Lyd

Podcast I en danskers blodspor
Vi har for alt i verden ikke lyst til at møde Peter Frederiksen.© Danske-podcasts.dk

3. Podcasts: Kærlighed og parforhold

112 For Knuste Hjerter

I denne kærlighedspodcast inviteres en ny gæst i studiet hver uge, som fortæller om et tidspunkt, hvor de fik deres hjerte knust, og hvordan de kom ovenpå igen for så at give gode råd videre. Du kan lytte til den uanset, om du har kærestesorger eller ej – det gør vi!

Værter: Maria Jencel

Længde: Cirka 30 minutter

Antal: Over 20 episoder

Lyt her: Apple Podcasts, Spotify, Google Podcasts
Podcast 112 for knuste hjerter
Du kan lytte til podcasten uanset, om du har kærestesorger eller ej.© Danske-podcasts.dk

Hjerteflimmer For Voksne

Så du også Hjerteflimmer i tv for mere end 10 år siden, hvor Sara Bro var vært? Det gjorde vi også! Så vi kunne slet ikke få armene ned, da vi så, at Sara Bro skulle starte podcasten Hjerteflimmer For Vokse sammen med parterapeut Jytte Vikkelsø. 

Værter: Sara Bro

Længde: Over en time

Antal: Over 50 episoder

Lyt her: Apple Podcasts, Spotify, Google Podcasts, DR Lyd

Podcast Hjerteflimmer for voksne
Vi elsker podcasts med seje Sara Bro!© Danske-podcasts.dk

Spøgelser med følelser

I denne kærlighedspodcast taler veninderne Ditte og Josefine om datingfænomenet ghosting. De inviterer løbende gæster med i podcasten, og ser på, hvordan datingkulturen kan få et pust af postitiv energi fremover. Ærlig talt, vi har ventet på denne her podcast!

Værter: Ditte og Josefine

Længde: Cirka en time

Antal: Omkring 50 episoder

Lyt her: Apple Podcasts, Spotify, Google Podcasts

Podcast Spøgelser med følelser
En podcast om ghosting i datingverden – genialt!© Danske-podcasts.dk

Parforhold #uden filter

Denne parforholdspodcast handler om alt, hvad et parforhold indebærer. Værterne består af en selvværdscoach og en sexolog, som snakker hudløst ærligt om sex, kærlighed, nærhed og kommunikation i et parforhold. Vi kan klart anbefale denne uanset, om du er i et parforhold eller ej!

Værter: Louise Luckow og Julie Houe

Længde: Cirka en time

Antal: Mere end 80 episoder

Lyt her: Apple Podcasts, Spotify, Google Podcasts

Podcast Parforhold uden filter
Bliv klogere på dit parforhold med denne podcast.© Danske-podcasts.dk

Mohammed og Julie

Mohammed og Julie er en podcast om en dramatisk kærlighedshistorie mellem to mennesker fra to forskellige verdener. Har du allerede set DR3-serien Fredløs, kan du nok regne ud, hvad denne podcast handler om. Vi var virkelig opslugte af den skelsættende kærlighedshistorie – helt klart et lyt værd!

Værter: Sigurd Hartkorn Plaetner

Længde: 27 minutter

Antal: Fem episoder

Lyt her: Apple Podcasts, Spotify, Google Podcasts, DR Lyd

Podcast Mohammed og Julie
En kærlighedspodcast om to personer fra forskellige verdener.© Danske-podcasts.dk

4. Podcasts: Stjernetegn og astrologi

Astropod

Hvis du er ligeså vild med stjernetegn og astrologi som os, så skal du uden tvivl lytte til denne her astrologipodcast (hvis du altså ikke allerede har gjort det). De to værter Marianne og Amalie fortæller nemlig om alle de forskellige stjernetegn med dedikerede episoder til hver. Sygt spændende!

Værter: Marianne Gellert og Amalie Bendixen

Længde: Cirka en time

Antal: Over 20 episoder

Lyt her: Apple Podcasts, Spotify, Google Podcasts

Podcast Astropod
Er du ligeså vild med Astropod, som vi er?© Danske-podcasts.dk

Det Astrologiske Hjørne

Vil du gerne have lidt mere styr på stjernetegn og astrologi? Så skal du lytte til podcasten Det Astrologiske Hjørne. Her forklarer to astrologer alt om stjernetegn, planeter, huse og alt hvad det betyder for dig og dit stjernetegn. Hvis ikke du allerede er vild med astrologi, garanterer vi, at du bliver det!

Værter: Lillian Jensen og Annasophia Petri

Længde: Cirka 15 minutter

Antal: Over 70 episoder

Lyt her: Apple Podcasts, Spotify, Google Podcasts

Podcast Det astrologiske hjørne
Bliv klogere på planeter, huse og ascendanter. © Danske-podcasts.dk

Månekvinder - Det står i stjernerne

Månekvinder er en astrologipodcast til dig, der er nysgerrig på alt, der handler om stjernetegn. Du kan også sagtens lytte til podcasten, hvis du er ny til astrologi. De to værter forklarer de forskellige begreber inden for astrologiens verden. Og det bedste af de hele er, at der kommer nye episoder hver måned – yes!

Værter: Amalie Brohus og Karen Ziefeldt

Længde: En time

Antal: Indtil videre fire episoder

Lyt her: Apple Podcasts, Spotify, Google Podcasts

Podcast Månekvinder
Lyt til denne astrologipodcast, hvis du er vild med stjernetegn!© Danske-podcasts.dk

5. Podcasts: Krop og sundhed

Perfekt Uperfekt

En podcast om alt hvad livet indebærer? Ja tak! I podcasten inviterer vært Katrine Gisiger forskellige, spændende personligheder i studiet til en meget ærlig snak om alt fra angst, stress og skam til vægttab og sundhed. Katrine er mega sej, når hun tager disse vigtige emner op!

Værter: Katrine Gisiger

Længde: Over en time

Antal: Over 150 episoder

Lyt her: Apple Podcasts, Spotify, Google Podcasts

Podcast Perfekt Uperfekt
Værten i denne podcast er skønne Katrine Gisiger.© Danske-podcasts.dk

Østrogenial

En podcast om kvinders underliv, som besvarer alle de spørgsmål, du måtte sidde med – og alle de spørgsmål, du ikke vidste du havde. Sarah og Anne-Louise, som er læge og sygeplejerske, er værter i Østregenial, hvor de taler om alt – intet er pinligt eller forbliver usagt. Vi er kæmpe fan af denne podcast, der får os til at føle, at vi langt fra er alene med vores (ret almindelige) problemer!

Værter: Sarah Butt Balaganeshan og Anne-Louise Nørlev

Længde: Over en time

Antal: Over 20 episoder

Lyt her: Apple Podcasts, Spotify, Google Podcasts

Podcast Østrogenial
Som titlen hentyder: Denne her podcast er genial!© Danske-podcasts.dk

Detox din hjerte

En podcast med fokus på at rense dine tanker for usunde usandheder om sundhed. De to værter tager kendte myter og skrøner op omkring vægttab, sundhed og træning, som mange måske har misforstået. Virkelig en interessant podcast, du kan lære noget af!

Værter: Morten Elsøe og Anne Gaardmand

Længde: Over en time

Antal: Over 45 episoder

Lyt her: Apple Podcasts, Spotify, Google Podcasts

Podcast Detox din hjerne
Bliv klogere på myter om vægttab, træning og sundhed.© Danske-podcasts.dk

Psykologen i øret

I denne podcast kan du få hjælp til selvhjælp fra psykolog Birgitte Sølvstein. Hun giver en række redskaber til en hverdag langt væk fra stress og jag. En super interessant podcast omkring mental sundhed og tankemønstre – som de fleste af os kan genkende. 

Værter: Birgitte Sølvstein

Længde: 20-60

Antal: Over 180 episoder

Lyt her: Apple Podcasts, Spotify, Google Podcasts

Podcast Psykologen i øret
Få en række brugbare værktøjer til hverdagens tankemylder.© Danske-podcasts.dk

Du burde ingenting

Du burde ingenting er en podcast med fokus på 'burdementaliteten', som kan give os et forkert forhold til sundhed. Værten Nadja forsøger at gøre op med det forvrængede krops- og sundhedsideal, som mange af os måske går rundt med til daglig. Er du også træt af tanker om alle de ting, du 'burde' gøre? Så er denne podcast perfekt til dig!

Værter: Nadja Vienberg

Længde: En til to timer

Antal: Over 20 episoder

Lyt her: Apple Podcasts, Spotify, Google Podcasts

Podcats Du burde ingenting
En podcast med fokus på 'burdementaliteten? Ja tak!© Danske-podcasts.dk

6. Podcasts: Venskaber

Venner - med Kristine Sloth

I samarbejde med P3 har Kristine Sloth lavet en podcast, der handler om venskaber og relationer. I hver episode inviterer hun en gæst med, som hun selv har en særlig relation til, hvor de så snakker om det – og taler om venskaber generelt. Har du for eksempel tænkt over, at du kan have venner på forskellige måder?

Værter: Kristine Sloth

Længde: 40-50 minutter

Antal: 11 episoder

Lyt her: Apple Podcasts, Spotify, Google Podcasts

Podcast Venner med Kristine Sloth
Denne her podcast med Kristine Sloth om venskaber er super spændende!© Danske-podcasts.dk

Jagten på en ven

Titlen er meget sigende for denne podcast, hvor du kan få svar på alle spørgsmål om jagten på at få nye venner. Værterne er skuespillerinderne Neel Rønholt og Julie Ølgaard, som i hver episode inviterer nye gæster til en snak om venskab – og det interessante spørgsmål: Kan de blive venner? Denne her podcast er perfekt, hvis du også gerne vil have et godt grin!

Værter: Neel Rønholt og Julie Ølgaard

Længde: 40-50 minutter

Antal: 23 episoder

Lyt her: Apple Podcasts, Spotify, Google Podcasts

Podcast Jagten på en ven
En podcast om jagten på venner – interessant!© Danske-podcasts.dk

Mine smukke veninder

Denne podcast handler om en venindegruppe, som har holdt sammen i mere end 30 år. Den ene af veninderne, Zara, fortæller om deres venskab og gruppedynamikken fra at være ung teenager til voksne kvinder. Hun undersøger blandt andet, hvorfor en af veninderne trak sig fra gruppen, og hun stiller spørgsmålstegn ved, hvorfor det altid skal være så vildt, når de mødes...

Værter: Zara Wölck

Længde: 25 minutter

Antal: Fire episoder

Lyt her: Apple Podcasts, Spotify, Google Podcasts, DR Lyd

Podcast Mine smukke veninder
Har du også gjort dig disse tanker med dine egne smukke veninder?© Danske-podcasts.dk

7. Podcasts: Graviditet

To The Moon, Honey

Denne podcasts kombinerer efterfødselssamtaler og ekspertviden. De to værter, Liv og Bea, tager dig gennem meget rørende fortællinger fra seje kvinder. Bliv klogere på graviditet, fødsler og livet derefter i To The Moon, Honey. Pssst... Du behøver ikke være gravid eller have børn for at lytte med.

Værter: Bea Fagerholt og Liv Winthe

Længde: 25 minutter

Antal: 100 episoder

Lyt her: Apple Podcasts, Spotify, Google Podcasts

Podcast to the moon honey
Så fin en podcast! Vi er vilde med den.© Danske-podcasts.dk

Fødselskanalen

Fødselskanalen er en podcast fortalt af jordemødrene Sigrid og Frederikke. I podcasten kan du blive klogere på alt om graviditet, fødsel og barsel, da de to værters mål er at skabe mere tryghed og empowerment omkring det at føde børn. Super sejt, og en virkelig god podcast!

Værter: Sigrid Arnbjerg og Frederikke Dørfler

Længde: 30-60 minutter

Antal: Over 70 episoder

Lyt her: Apple Podcasts, Spotify, Google Podcasts

Podcast fødselskanalen
Alt du skal vide om fødsler fortælles i denne her podcast.© Danske-podcasts.dk

8. Podcasts: Sjove og underholdende

De Sidste Charterguider

Kan du lide at rejse, og vil du gerne underholdes? I denne podcast tager to venner og tidligere rejseguider fra Spies dig med tilbage til 80'ernes charterland. Bliv godt underholdt af dramatiske historier og sjove, platte fortællinger. Det er klart en rejse, vi gerne vil med på!

Værter: Peter Hansen og Jørgen Svenstrup

Længde: 32 minutter

Antal: Over 20 episoder

Lyt her: Apple Podcasts, Spotify, Google Podcasts

Podcast De sidste charterguider
Få et godt grin over markværdige historier i denne podcast!© Danske-podcasts.dk

Sitter - med Signe Lindkvist og Iben Hjejle

Denne podcast er til dig der gerne vil underholdes, men også høre om relaterbare emner. I samtalepodcasten Sitter vender Iben og Signe hele verdenssituationen, mens de møder dig øjenhøjde. De er selvironiske kvinder, som på en virkelig sjov og underholdene måde formår at tale om ting, som mange af os andre også går og tænker over.

Værter: Signe Lindkvist og Iben Hjejle

Længde: 40-50 minutter

Antal: Over 140 episoder

Lyt her: Eksklusivt på Podimo

Podcast Sitter
Hvad er bedre end en podcast med Signe og Iben? © Danske-podcasts.dk

Mens vi strikker

Titlen er meget sigende. Denne underholdende podcast er til dig, der strikker – eller måske bare dig, som gerne vil lytte til nogen, der snakker sammen, mens de strikker. Tre kvinder mødes, og mens de strikker handler deres samtaler om alt fra sex til sorg. Og bare rolig! De taler også om selve strikkeriet. Bliv underholdt mens dine hænder holder sig beskæftiget med strikketøjet.

Værter: Ditte Hansen, Christiane Gjellerup Koch og Trine Gadeberg

Længde: 40-60 minutter

Antal: Fire sæsoner

Lyt her: Eksklusivt på Podimo

Podcast mens vi strikker
Den perfekte podcast til dig, der lytter, mens du strikker!© Podimo

9. Podcasts: Dilemmaer

Fries Before Guys

Du har sikkert hørt om denne her podcast før. Fries Before Guys er en podcast, hvor de to værter, Nanna og Josephine, taler om alle de dilemmaer, de støder på som unge kvinder i 20'erne. I deres samtaler med hinanden bryder de med tabuer og normer. Og de taler helt sikkert også om emner, som du kan relatere til. Vigtig, sjov og helt klart et lyt værd, hvis du ikke allerede har lyttet med.

Værter: Nanna og Josephine

Længde: 40-60 minutter

Antal: Over 220 episoder

Lyt her: Apple Podcasts, Spotify, Google Podcasts

Podcast Fries before guys
En af de bedste og mest relaterbare podcasts nogensinde!© Danske-podcasts.dk

Sara og Monopolet

Vi er slet ikke i tvivl om, at du kender denne her podcast. Sara Bro er vært, og i hver episode inviterer hun tre kendte personer i studiet til at rådgive lyttere om deres dilemmaer og personlige problemer. Vi er vilde med podcasts om dilemmaer og ikke mindst seje Sara Bro!

Værter: Sara Bro

Længde: Cirka halvanden time

Antal: Over 30 episoder

Lyt her: Apple Podcasts, Spotify, Google Podcasts, DR Lyd

Podcast Sara og Monopolet
Juhuuu! Endnu en podcast med Sara Bro.© Danske-podcasts.dk

Nu snakker vi om det

En samtalepodcast, hvor der bliver vendt følelser og personlige dilemmaer. I podcasten Nu vi snakker om det mødes tre mænd, og taler om alt det, de måtte have på hjerte. Vi synes, de er mega modige, når de snakket om forhold, sex, utroskab, forelskelse, dating og mange andre spændende emner. Denne her podcast er helt klart et lyt værd!

Værter: Morten Svane, Malthe Zimakoff og Daniel Jensen

Længde: Cirka halvanden time

Antal: Over 50 episoder

Lyt her: Apple Podcasts, Spotify, Google Podcasts

Podcasts Nu snakker vi om det
Tre mænd der mødes og taler om følelser og personlige emner. © Danske-podcasts.dk

Mads og A-holdet

Denne her podcasts behøver nærmest ingen introduktion. Har du hørt Mads og Monopolet, dengang Mads var vært på programmet, så ved du, hvad denne podcast handler om. I podcasten har Mads besøg af et 'A-hold', som svarer på danskernes dilemmaer og giver deres gode råd til, hvordan de skal løse specifikke problemer. Vi elskede Mads og Monopolet, og vi elsker Mads og A-holdet.

Værter: Mads Steffensen

Længde: Cirka en time

Antal: Over 50 episoder

Lyt her: Eksklusivt på Podimo

Podcast Mads og A-holdet
Vi elskede Mads og Monopolet, og vi elsker Mads og A-holdet.© Podimo

11. Podcasts: Musik

Dronning

Elsker du musik, podcasts og seje kvinder? Så er denne musikpodcast, Dronning, lige noget for dig. I denne her podcasts inviterer værten 10 vildt seje kvindelige musikere i studiet, som fortæller om deres oplevelser, tanker og følelser omkring branchen og hinanden – hver gæst får lov til at udpege den næste gæst. Mega sejt og mega spændende at lytte til!

Værter: Julie Rahbek

Længde: Cirka en time

Antal: 10 episoder

Lyt her: Apple Podcasts, Spotify, Google Podcasts, RadioPlay

Podcasts Dronning
En musikpodcast om stærke og totalt seje kvinder i musikbranchen.© Danske-podcasts.dk

Poptillægget

I denne her podcast snakker de to skønne værter dog ikke kun om musik. De taler om både film, serier, bøger og musik, som kan betegnes som popkulturelt. Hold dig opdateret på de seneste tendenser og popfænomener med Politikens Poptillægget.

Værter: Lucia Odoom og Eva Eistrup

Længde: 30-60 minutter

Antal: Over 250 episoder

Lyt her: Apple Podcasts, Spotify, Google Podcasts

Podcast Poptillægget
Bliv opdateret på de seneste tendenser og popfænomener. © Danske-podcasts.dk

Rockhistorier

Denne podcasts er til dig, som er vild med rock'n'roll! Rockhistorier er en podcasts fyldt med fed musik og masser af røverhistorier fra rocken fortalt af værterne Klaus og Henrik. De taler og hylder de helt store rockstjerner, som du uden tvivl kender, hvis du også godt kan lide at fyre den af til rockmusik!

Værter: Klaus Lynggaard og Henrik Queitsch

Længde: Over to timer

Antal: Over 140 episoder

Lyt her: Apple Podcasts, Spotify, Google Podcasts

Podcasts Rockhistorier
En podcast fyldt med Rock'n'roll!© Danske-podcasts.dk

12. Podcast: Aktuelt

Genstart - DR's nyhedspodcast

Hold dig opdateret på aktuelle nyheder og temaer med DR's nyhedspodcast Genstart. Podcasten tager i hver episode udgangspunkt i én ny historie, som fortælles fra start til slut samtidigt med, at værten forsøger at få svaret på de spørgsmål, du måtte sidde med om emnet. Virkelig interessant podcast, hvis du vil være sikker på at være up-to-date.

Værter: Knud Brix

Længde: 25 minutter

Antal: Over 350 episoder

Lyt her: Apple Podcasts, Spotify, Google Podcasts, DR Lyd

Podcasts Genstart DR's nyhedspodcast
En podcast til dig, som gerne vil lytte til dine nyheder. © Danske-podcasts.dk

Det vigtigste i verden med Clement Kjersgaard

Hvis du også har en guilty pleasure med at se Debatten med Clement Kjergaard på DR, vil du helt sikkert også være fan af denne her nyhedspodcast. I hver episode tager Clement os en uge tilbage, og vender (bogstavelig talt) hele verdenssituationen med sine gæster i studiet. Gå ikke glip af flere nyheder sammen med Clement i denne podcast.

Værter: Clement Kjersgaard

Længde: 45 minutter

Antal: 4 episoder

Lyt her: Apple Podcasts, Spotify, Google Podcasts, DR Lyd

Podcast Det vigtigste i verden med Clement Kjersgaard
Gå aldrig glip af store nyheder med Clements podcast!© Pod-play.com

Byens Bedste – Berlingskes kulturguide

Hvor skal du hen og spise i aften? Hvilken koncert skal du til i denne uge? Lyt til podcasten Byens Bedste – Berlingskes kulturguide, og få ugentlige opdateringer på, hvad der rør sig i København. Bliv inspireret på teater, film, festivaler, udstillinger, litteratur og meget mere. Denne her podcast er virkelig genial, når du er helt idéforladt på kulturelle oplevelser i byen. 

Værter: Aminata Amanda Corr

Længde: 45 minutter

Antal: 20 episoder

Lyt her: Apple Podcasts, Spotify, Google Podcasts,

Podcast Byens Bedste Berlingskes kulturguide
Lad dig inspirere med denne podcast om kulturlivet i København.© Danske-podcasts.dk

13. Podcasts: Investeringer og økonomi

Ophelia Invest Talks

Er du hoppet med på investeringsbølgen? Uanset vil denne podcast være oplagt til dig! Podcasten har fokus på investering for begyndere, og samtidigt kan du lære mere om opsparing og privatøkonomi. Super spændende, og ligemeget om du har tænkt dig at investere eller ej, kan du helt sikkert lærer noget nyt!

Værter: Sarah Ophelia Møss

Længde: 30 minutter

Antal: Over 150 episoder

Lyt her: Apple Podcasts, Spotify, Google Podcasts

Podcast Ophelia Invest talks
Hop med på investeringbølgen, og lyt til denne podcast.© Danske-podcasts.dk

Millionærklubben

Beskrivelsen til denne podcast er “Den bedste investering er den tid, du lytter”, og det er helt klart en tidsinvestering værd, hvis du gerne vil ind i investerings-gamet. I podcasten drøfter værten Bodil også andre emner end investeringer med udvalgte gæster, men dog stadig med fokus på økonomi. Helt klart et lyt værd, hvis du interesserer dig for økonomi og investeringer – hvem ved, måske du ender med officielt at kunne blive medlem af “Millionærklubben”.

Værter: Bodil Gantzel

Længde: 40-60 minuttter

Antal: 100 episoder

Lyt her: Apple Podcasts, Spotify, Google Podcasts

Podcast Millionærklubben
Helt klart en tidsinvestering værd at lytte til denne podcast.© Danske-podcasts.dk

Vil du have inspiration, brugbare guides og underholdning? Så tilmeld dig nyhedsbrevet her.

Du vil (garanteret) også kunne lide