Harry Potter brætspil
© Warner Brothers, hyggeonkel.dk, superheltenlegetoej.dk

De 7 fedeste Harry Potter brætspil, vi bare må eje

Endelig et Trivial Pursuit, hvor vi måske har en chance for at vinde!

7. maj 2020 af Amalie Remmer Kildebro

Vi er nu ret store fans af brætspil i forvejen, MEN Harry Potter-brætspil er godt nok genialt. Så er det tid til at samle dine Harry Potter-glade venner og spille disse magiske brætspil? 

Vi har her samlet brætspil, som er muggle-venlige, imens andre udfordrer selv den mest lærde heks eller troldmand. Du kan også teste din viden med denne Harry Potter-quiz

1. Trivial Pursuit: World of Harry Potter

Trivial Pursuit: World of Harry Potter
© braetogbrikker.dk

Endelig et Trivial Pursuit, hvor vi måske har en chance for at vinde! I denne Harry Potter-udgave af Trivial Pursiut er der hele 300 kort med 1800 spørgsmål KUN om det magiske Harry Potter-univers. Nogle spørgsmål er muggle-venlige, imens andre udfordrer selv den mest lærde heks og troldmand. Meget bedre bliver det altså ikke!  

Spillet er for to til otte spillere i alderen otte år og op efter. 

Brætspillet koster 399,95 kroner og kan blandt andet købes her

2. Harry Potter: Trivial Pursuit i mindre udgave

Harry Potter: Trivial Pursuit i mindre udgave
© braetogbrikker.dk

Denne mindre udgave af Harry Potter Trivial Pursuit kan du have med på farten eller som tillæg til de orginale Trivial Pursuit-spil. Ikke destro mindre indholder spillet 600 spørgsmål om J.K. Rowlings magiske Harry Potter-univers. Det perfekte spil til at finde ud af, om du ved mere om Harry Potter end dine venner! 

Spillet er for to til seks spillere for 12 år og op efter. 

Spillet koster 99,95 kroner og kan blandt andet købes her

3. Harry Potter-quiz

Harry Potter Quiz
© bog-ide.dk

Tid til at finde den indre Harry Potter-nørd frem og hive fat i dine Harry Potter-glade venner med til dette Harry Potter Quiz-spil. Brætspillet kommer ud i alle krogene af Harry Potter-universet med OVER 800 spørgsmål og udfordringer, hvor selv de bedste fans skal holde tungen lige i munden. 

Det er en magisk quiz for alle, der elsker det fantastiske univers. Spillet er for to til fire spillere i alderen 10 år og op efter. 

Brætspillet koster 299,95 kroner og kan købes her

4. Hogwarts Battle

Brætspil Harry Potter: Hogwarts Battle
© hyggeonkel.dk

I dette Harry Potter-brætspil er det op til fire studerende på Hogwarts at forsvare Hogwarts imod mørkets kræfter, og du er en af dem! Det handler om at arbejde sammen, og du og dine venner kan være enten Harry, Hermione, Ron eller Neville, som hver har deres unikke sæt kort i spillet. 

Undervejs kan I få ekstra kort, som blandt andet kan være hjælp fra ikoniske Harry Potter-karakterer, trylleformularer, magiske objekter og andre kort, som tillader jer at genvinde livskraft og bekæmpe mørkets skurke. 

Det handler om at samarbejde og hele tiden at være på vagt over for mørkets kræfter. Spillet er vundet, når I har besejret alle skurkene og sikret Hogwarts overlevelse. Spillet er for to til fire spillere i alderen 11 og op efter. 

Brætspillet koster 349,95 kroner og kan blandt andet købes her.       

5. Harry Potter Labyrinth

Harry Potter Labyrinth
© bog-ide.dk

I dette brætspil handler det om at navigere igennem den magiske labyrint og finde de velkendte figurer fra Hogwarts. Det handler om at være taktisk og huske, hvor du støder på blindyder, for Harry, Ron, Hermione, Hagrid, Dumbledore og dine andre favoritfigurer venter på, at du finder dem i labyrinten! 

Spillet er for to til fire spillere for alderen syv år og op efter. 

Brætspillet koster 349,95 kroner og kan blandt andet købes her

6. Cluedo: Et Harry Potter Mysterium

Cluedo: Et Harry Potter Mysterium
© superheltenlegetoej.dk

I denne specielle Harry Potter-udgave af Cluedo skal der løses et mysterium på Hogwarts. Du er detektiven, som skal løse gåden om en forsvundet ven. Du kan være en af dine yndlingskarakterer: Harry, Hermione, Ron, Luna, Neville eller Ginny. Så de helt store spørgsmål er: Hvorfor er vennen forsvundet? Hvem er skyldig i sagen?

Spillet er for tre til fem spillere for alderen ni år og op efter.

Brætspillet koster 449,95 kroner og kan blandt andet købes her

7. Harry Potter Hogwarts 4D-puslespil 

Harry Potter Hogwarts 4D-puslespil
© Coolstuff.dk

Vi ved godt, at et puslespil ikke er et brætspil, men vi blev nødt til at tage dette Harry Potter 4D-pulsespil med! Puslespillet er over Hogwarts og skolens omgivelser – Hogsmeade, quidditch-banen, Den Forbudte Skov – det hele er der! Puslespillet er i tre lag, og der medfølger 3D-miniature modeller af Hogwarts og bygningerne omkring skolen. Fedt!

Pulsespillet indholder over 800 pulsebrikker, over 30 detaljerede 3D-modeller og en officiel guide til Hogwarts. 

Pulsespillet koster 251 kroner og kan blandt andet købes her

Vil du have inspiration, brugbare guides og underholdning? Så tilmeld dig nyhedsbrevet her.