Jennifer Aniston vil være smuk - fra inderst til yderst
Jennifer Aniston vil være smuk - fra inderst til yderst

Jennifer shopper sexet lingerie

Frk. Aniston brugte over 5000 kroner på undertøj

23. juli 2009 af Redaktionen

Smukke Jennifer Aniston har det hele: Charme, selvtillid og lækkert hår. Og nu har hun også for over 5000 kroner frækt undertøj.

Venner-skuespillerinden, som gik fra sin on/off-kæreste, John Mayer, tidligere i år, er blevet romantisk kædet sammen med skuespilleren Gerard Butler. Og måske har det noget med den nye forelskelse at gøre, at den hotte frøken brugte så mange penge på flere sæt vovet undertøj på en shoppe tur i New York.

Hun shoppede med seks veninder og en kilde fortæller:

- De havde tydeligvis en tøsedag. De valgte allesammen en masse ting og snakkede løs, mens de prøvede det.

Den 40-årige stjerne brugte den svimlende sum i Only Hearts butikken i New Yorks NoLita-område. Butikken ligger kun en gade fra ekskæresten Johns lejlighed.

Blandt hendes indkøb var en lilla babydoll kjole, to mokkafarvede bh’er med tilhørende g-streng og shorts. Og kilden tilføjer:

- Hun ville ikke fortælle, hvem den heldige mand, der skulle nyde godt af det, var.