Harry Potter and the Prisoner of Azkaban
© Warner Bros., 1492 Pictures, Heyday Films, P of A Productions Limited

Kalder alle Harry Potter-fans! Pak jeres tryllestave, for vi skal på cruise

Gad vide, om vi også kan trylle penge frem til sådan en tur?

25. januar 2018 af Helene Hyldgaard-Jensen

Hvis du ikke allerede har planlagt din sommerferie, så bør du slå til nu! Syv dage i London, hvor du sejler ned gennem floden Themsen i London ombord på Harry Potter Magic Cruise er nu blevet en mulighed for os, som bare elsker Harry Potter

En (dyr) oplevelse for livet

Kun otte heldige fans får lov at hoppe med ombord ad gangen, og de skal have sparet op længe... Turen koster nemlig cirka 25.000 danske kroner (!). Det er altså en stor bunke penge, du skal have sparet sammen, hvis du skal med på eventyr, men til gengæld får dit Harry Potter-elskende hjerte med garanti en oplevelse for livet!

Hogwarts
© Giphy

Se den store fællessal på Hogwarts

Nogle af stoppene på båden bliver: Virginia Water, hvor Harry har sit første møde med hippogriffen Buckbeak i Harry Potter og Fangen fra Azkaban.

Du kan også se den store fællessal, hvor de spiser på Hogwarts, på det fortryllende cruise, når I stopper ved The Great Hall at Christ Church College.

En fortryllende rejse

Endnu en oplevelse bliver at få en Harry Potter-Studio Tour hos Warner Bros., hvilket er et vanvittig eftertragtet sted for os Harry Potter-fans. Her kan du komme bag om scenen, se hvordan de har filmet og mærke på rekvisitter fra filmene.

Hvis dig og veninderne er kæmpe fans af det magiske univers, må I hellere tømme sparegrisen og se, om I kan nå med på det eventyrlige og megaseje cruise. I kan læse mere om den fortryllende rejse her.

Vil du deltage i konkurrencer, læse flere spændende artikler og nyheder, så tilmeld dig nyhedsbrevet her.

Læs mere fra samme kategori