Lady Mary løfter sløret for en mulig Downton Abbey-film

Kan vi virkelig være SÅ heldige?

16. august 2016 af Amalie Caroline Møller Bonde

Elsker du også Downton Abbey og de mange intriger, så kommer du helt sikkert til at elske det her. 

Michelle Dockery (Lady Mary) har nemlig afsløret i et nyt interview med The Telegraph, at en Downton Abbey-film ikke er udelukket, og at hun ville elske, hvis det blev en realitet.

I interviewet gav hun også klart udtryk for, at hun er vild med sin rolle som Lady Mary, sine medspillere, og at serien i det hele taget var en utrolig spændende rejse på 6 år.

KUN rygter

Dockery virkede også meget ivrig, da hun fik spørgsmålet om en mulig opsætning af serien som en film. Mon iveren skyldes, at hun faktisk ved noget?! Vi har i hvert fald store forhåbninger! 

Men indtil videre må vi desværre nøjes med at håbe på et gensyn med Lady Mary og alle de andre i dramatiske Downton Abbey.