Mmmmmmmm.... vi vil også!
Mmmmmmmm.... vi vil også!

Gør dig klar til at blive forelsket

Forårs-forelskelsen lurer lige om hjørnet - se her, hvordan du forbereder dig til den søde tid

26. februar 2010 af Rikke Hovn Poulsen

Gør dig klar


Lyse forårsnætter, brune ben og varme dage i parken - nu er der ikke længe til! Og det allerbedste: Din næste forårs-forelskelse lurer lige om hjørnet. 

Men lige som det er en god idé at forberede din garderobe, dit hår og din hud på den lyse årstid, er det også smart at komme i sving med en mental forårsrengøring, før du hopper ud i alle de eventyr, der ligger og venter. Brug den næste måneds tid, mens vinteren krampagtigt holder os alle sammen fanget hjemme under dynerne, til at gøre dig selv totalt klar og toptunet til at blive rigtigt forårs-forelsket.

Men pas på: Hvis du følger vores guide, risikerer du, at det udvikler sig til en regulær sommerflirt - eller helårs-kærlighed!

Hvad leder du efter?

1. HVAD LEDER DU EFTER?
Er det den kommende far til dine børn, du er på udkig efter, eller er du i virkelighden bare ude på lidt sjov i gaden? Før du kaster dig ud i jagten på din nye forårsforelskelse, er du nødt til at gøre dig klart, hvad det er, du vil bruge ham til. Det er nemlig meget lettere at finde ham, hvis du ved, hvad du leder efter!

 

Ud med skeletterne


2. UD MED SKELETTERNE

Tænker du stadig på din eks? Eller er det ham den søde fra dit studie, som du kyssede med i efterårsferien, der stadig spøger i dine drømme? Uanset hvad har vi kun en ting at sige: Glem ham!

Hvis du stadig sørger over tabet af en tidligere elsker eller på andre måder har uafklarede følelser i klemme, vil du næsten med garanti slæbe dem med ind i et nyt forhold - og det er ikke godt for noget. Du er nødt til at give slip på dine gamle flammer, før du er parat til at forelske dig i en ny og endnu bedre mand.

Så brug tiden, inden foråret for alvor sætter ind, til at rydde ud i dine gamle skeletter i skabet. Det vil gøre det hele meget nemmere, når engang mr. Right træder ind i dit liv.

Elsk dig selv


3. ELSK DIG SELV
Den gamle sandhed om, at det er svært at elske nogen, der ikke elsker sig selv, gælder stadig! Hvis du ikke bryder selv bryder dig om dig selv eller din krop, kan det også blive meget svært for andre at gøre det.

Lad være med at dunke dig selv oven i hovedet med dine fejltagelser. Det er okay at opføre dig dumt og gøre åndssvage ting engang imellem - det gør vi alle sammen! Du må også lære at leve med, at du ikke ligner en supermodel; det er der kun omkring fem kvinder i verden, der gør.

Sig til dig selv hver dag, at du er skøn, smuk og dejlig, nøjagtig som du er - du er værd at elske!

Læs guiden til, hvordan du lærer at elske dig selv her

Læs guiden til, hvordan du elsker MED dig selv her

 

Se på din kærligheds-historie


4. SE PÅ DIN KÆRLIGHEDS-HISTORIE
Hvor mange gange har du været forelsket? Hvor lang tid varede din sidste, store kærlighed? Og hvorfor stoppede det?

Det kan være en god idé at lave en liste over alle dine tidligere store flammer og skrive ned, hvad det var, der gik galt. På den måde får du et overblik over dine mønstre - og forhåbentlig får du et praj om, hvad du skal gøre anderledes næste gang.

 

Snak med en ven


5. SNAK MED EN VEN
Nu har du arbejdet en hel masse med dig selv - så er du snart ved at være parat til at gå ud og lede efter din forårsforelskele. Du mangler bare liiiige at indvie dine allerbedste allierede i projektet: Veninderne.

Det er for det meste meget nemmere at se alle andres fejl end dine egne. Så bed damerne om hjælp i ’projekt forårsforelskelse’. Spørg dem, hvad de mener, du kan gøre for at blive rigtigt forelsket - og understreg, at det er vigtigt, at de er knusende ærlige.

Måske siger de, at du trænger til at arbejde lidt med din indstilling. Måske synes de, du går efter de forkerte mænd. Eller måske spiller du for meget på sex? Du vil sikkert blive overrasket over at høre, hvad de egentlig går og tænker om din jagt på en lover.

Overvej, om de kan have ret i deres pointer - men tag kun de ting til dig, som du kan bruge! I sidste ende er det dit kærlighedsliv, det handler om, og der er kun en person, der ved, hvad der er rigtigt: Dig selv!

 

Hav tid nok


6. HAV TID NOK
Det lyder banalt, men hvis du gerne vil have en mand ind i dit liv, er du simpelthen nødt til at skabe plads i kalenderen først. En 70 timers arbejdsuge harmonerer bare ikke særlig godt med en stormende forelskelse!

 

Find nye jagtmarker


FIND NYE JAGTMARKER
Hvis din drømmemand ikke var på dit volleyballhold eller den lokale Crazy Daisy hele sidste år, er sandsynligheden for, at du finder ham der til foråret, desværre ikke ret stor. Hvis du gerne vil møde en ny type mand, er du nødt til at bevæge dig nye steder hen!

Meld dig ind i en ro-klub, tag med din veninde til fredagsbar på hendes studie, sæt dig ved et nyt bord i kantinen, tag alene på backpackerferie eller vælg et nyt disco-dasko eller en ny café at spise søndagsbrunch på. Hvad som helst, der bringer dig ud i nyt og uberørt mande-land.

Det allervigtigste er dog, at du får lettet din numse fra sofaen og kommer UD. Du kan i hvert fald være sikker på, at du ikke møder prinsen på den hvide hest, mens du sidder og ser X-Factor.

TIP: Arrangér en fest for alle de singler, du kender, hvor I hver især skal medbringe en single af det modsatte køn, som I ikke selv er interesserede i. Én kvindes skrald er en anden kvindes guld...

 

Udvid dit spektrum


8. UDVID DIT SPEKTRUM

Lad være med at gå efter den samme type mand, som du altid går efter - det har du prøvet, og det gik jo ikke så godt, vel?

Drop din gamle tjekliste. En mand kan sagtens være sød, sjov og spændende, selv om hans hår er krøbet lidt for langt tilbage og han har røde sko på. Giv ham en chance og tag på minimum en date, før du afskriver ham.

TIP: Når du får øje på en smart-ass fyr, som du normalt ville forsøge at score, skal du gå i en stor bue uden om ham og i stedet gå hen og snakke med hans ven, der står lidt for sig selv oppe i baren. De generte fyre er tit mindst lige så sjove og søde som deres udadvendte venner, når først du lærer dem at kende. Og der er en stor, ekstra bonus ved dem: Du kan have dem for dig selv!

 

Drop genertheden


9. DROP GENERTHEDEN
Hvis du møder en plukkefærdig singlemand - så pluk ham! Giv ham dit nummer eller bed om hans. Det værste, der kan ske, er at du får et nej, og det skal du nok overleve. Det er meget værre at gå rundt i månedsvis og ærgre dig over, at du lod chancen for at fantastisk forårsforelskelse slippe mellem fingrene på dig, fordi du var en bangebuks.

 

Åbn dig


10. ÅBN DIG
Når du har mødt en mand, du er interesseret i, er du nødt til at vise ham lidt af ’den virkelige dig’ - hvis han ikke ved, hvem hun er, kan han jo umuligt forelske sig i hende, vel? Så drop al den ligegyldige snik-snak og gå et spadestik dybere.

Og nej, vi siger ikke, at du skal braldre ud om alle dine barndomstraumer og ulykkelige forelskelser på første date - den slags har det med at få mænd til at fordufte lige så hurtigt som en 100-krone-seddel i en H&M-butik. Men tal om de ting, der betyder noget for dig; dine drømme og ønsker og store tanker om verden og livet. Langt de fleste mænd foretrækker kærester med indhold frem for tomhjernede bimboer.

 

Tro på det


11. TRO PÅ DET
Juhuuu - du har mødt en skøn mand, alt spiller, og det virker også, som om han er vild med dig. Tillad dig selv at være glad og forelsket, og vis din udkårne, hvordan du har det.

Selvfølgelig risikerer du at få dit hjerte knust, hvis mr. Right pludselig forvandler sig til mr. Asshole. Men det er en risiko, du er nødt til at tage, hvis du vil opleve ægte kærlighed.

Looooooove is in the air...