Jake Gyllenhaal
Jake Gyllenhaal

Jake og Josh finder kærligheden

Dog ikke med hinanden...

30. marts 2007

Så har ikke en, men hele to skønne stjerner forladt singlernes jagtmarker. I de sidste par dage, har rygterne nemlig svirret heftigt om, at både Jake Gyllenhaal og Josh Hartnett har fået sig en kæreste...

Jakes udkårne er ingen ringere end ny-skilte Reese Witherspoon, hvis rygterne altså taler sandt. Parret mødtes, da de indspillede filmen Rendition sammen sidste år - dengang var Reese stadig gift med Ryan Philippe, ægtemanden gennem 7 år, og Jake var sammen med on-off kæresten Kirsten Dunst. Nu er begge eks'erne røget ud, og i stedet er turtelduerne igang med en heftig romance i det skjulte.

- De dater 100 % sikkert. Men Reese og Jake har været snedige og holdt deres forhold meget diskret og væk fra offentlighedens søgelys, siger en sladdervoren kilde.

Også skønne Josh Hartnett har fundet en ny kvinde efter forholdet til Scarlett Johansson er gået i vasken. Hans udkårne er såmænd Penelope Cruz. Forleden blev det celebre par spottet sammen over en romantisk middag på en restaurant i Los Angeles, og de kyssede og krammede sig gennem hele måltidet, beretter en sladdervoren tjener:

- Før de gik ud, kyssede de hinanden farvel. De var meget nusse-agtige hele aften og holdt hinandens hænder og kyssede. De var meget søde, sladrer tjeneren.

Og som om det ikke var nok, så blev hele affæren kun endnu mere suspekt af, at parret valgte at forlade restauranten hver for sig...

Ja ja, amorinerne svirrer søreme i Englenes By.

Du vil (garanteret) også kunne lide