Ulykkelig kvinde
© iStock

“Jeg var så jaloux, at jeg var ved at græde og måtte forlade rummet”

Hjælp vores læser, som kæmper med jalousi og lavt selvværd

13. november 2016 af Amanda Vejle

En meget frustreret læser har et ønske om hjælp og gode råd fra brugerne på Womans forum, fordi hun kæmper med jalousi. Se hendes indlæg herunder – og læs et af de svar, hun fik med på vejen.

Hvis du selv har erfaringer med jalousi, eller bare vil give hende nogle gode råd, så deltag i ugens dilemma på Womans forum.

“Min jalousi kogte over, da de begyndte at snakke – jeg gik ud af rummet, fordi jeg var ved at græde.”

Deltag i ugens dilemma her 


“Hej piger! 

Jeg er så træt af mig selv for tiden. Jeg bliver jaloux over ingenting, og det er noget, som går mig rigtig meget på. Jeg har aldrig haft en dårligere selvtillid, end den jeg har nu. Jeg får næsten altid angstanfald, når jeg oplever jalousi, og størstedelen af mine angstanfald kommer af jalousi. Min jalousi er så slem, at jeg tænker rigtigt meget på den i hverdagen. 

Jeg har været sammen med min kæreste i knap et år, og vi har det egentlig rigtig godt, og han behandler mig godt. Dog har jeg ikke så mange andre venner end min kæreste og hans vennegruppe, hvilket gør, at jeg tit føler mig som en taber, fordi jeg ikke har mine ‘egne’ venner. Jeg har en bedste veninde, men hende ser jeg ikke så tit mere, eftersom hun lige har mistet sin far, og hun selv døjer med angst, så hun går ikke ud for en dør lige for tiden. Jeg går hjemme, fordi jeg venter på, at jeg kan starte på min uddannelse til februar eller september 2017. Og det gør bestemt ikke min situation bedre, da jeg er blevet meget ensom og har udviklet en form for depression.

Jeg reagerede virkelig voldsomt på min jalousi den anden dag, da min kæreste og jeg var til fest med nogle af hans venner. Min kæreste kom først ved 22-tiden, og jeg havde ikke set ham siden klokken 6 om morgenen. Jeg tog afsted til festen alene og havde i forvejen angst for det, så det var rigtig svært for mig.

Det gik egentlig fint nok, indtil min kæreste kom. Jeg blev rigtig ked af, at jeg følte, han ville være alle andre steder end der, hvor jeg var. Han virkede kun interesseret i at snakke med de andre, og det endte med, at jeg blev enormt jaloux. 

Min kæreste havde sat sig ind på et værelse, hvor nogle andre sad. Han spillede lidt guitar og sådan, og jeg lagde mig ind på den seng, han sad på, og han sad ude på kanten, så jeg lå sådan bagved ham. Jeg var allerede ked af det på det tidspunkt. Min kæreste siger så til en pige, som også er med, at hun skal sætte sig ved siden af ham, sådan: “Ida, kom og sæt dig!” Og jeg lå bare bagved.

Min jalousi kogte over, da de begyndte at snakke, og hun rørte ved hans hår. Jeg gik ud af rummet, fordi jeg var ved at græde. Da jeg kom tilbage nogle minutter senere, skulle de andre i byen, og det kunne jeg godt mærke, jeg ikke havde lyst til af frygt for at opleve mere af den slags.

Min kæreste og jeg tog hjem, da han også var for træt til byen, eftersom han havde været i skole hele dagen. På vej hjem kunne han godt mærke, der var noget galt, så han spurgte, og jeg flippede bare ud. Jeg tænkte slet ikke over, hvad jeg sagde, så jeg sagde bare alt det, jeg følte i det øjeblik. Jeg var rasende, frustreret og ked af det. Det endte med, at han blev rigtig ked af det, og da vi kom hjem, gik der nok en halv time, før han lagde sig ind til mig i sengen. Vi fik dog snakket om det, og vi havde det godt bagefter. 

Jeg bliver jaloux, hvis han snakker lidt for begejstret med en anden pige, og jeg får altid en stikkende følelse indeni, hvis han skriver med en pige fra sin studiegruppe eller generelt bare alle piger, han skriver med. Jeg er altid nysgerrig og sidder og tænker over, hvad han mon skriver med dem om. Jeg hader det. 

Vi skal snart flytte sammen, og jeg er derfor bange for, hvordan min jalousi vil påvirke mig der også. Jeg elsker ham og har egentlig ikke nogen grund til at være jaloux, men af en eller anden grund får jeg stadig de der tanker. Jeg er opvokset hos min far, da min mor er psykisk syg, og jeg har ikke set hende i mange år nu efterhånden. De sidste 3-4 år har min far været ustabil, og han har taget stoffer, hvilket har taget hårdt på mig. Jeg ved ikke, om min opvækst kan have indflydelse på noget?

Jeg er derudover selv bange for at skrive med tidligere drengevenner, fordi jeg ikke vil have, at min kæreste skriver med piger. Jeg tænker, at hvis han ser, at jeg skriver med en dreng, så vil han tænke: ‘Hey, så kan jeg da også skrive med hende der’. Det forsøger jeg at undgå ved lade være med at skrive med drenge, for det er heller ikke noget, jeg har behov for. Min kæreste har selv sagt, at han også bliver nemt jaloux, men det har jeg så ikke rigtigt oplevet endnu.

Er der nogen af jer, som har oplevet jalousi i voldsom grad? Og hvad gjorde I for at stoppe det? Jeg ønsker at stoppe det, da jeg elsker min kæreste, og at det ødelægger mig også. Det er, som om at jeg leder efter små tegn på, at han kan lide en anden eller flirter med en anden, hvis han snakker med en anden pige. Jeg har gået til psykolog men er blevet nødt til at stoppe på grund af økonomien. ”
– Mælkebøttebarn

Deltag i ugens dilemma her 

“Se venner der hvor du ser fjender, så bliver livet meget lettere”

Deltag i ugens dilemma her

- “Jeg ved ikke om min opvækst kan have indflydelse på noget?”

Ja, 100%.

- “Er der nogen af jer som har oplevet jalousi i voldsom grad? Og hvad gjorde I for at stoppe det.”

“Jeg har kendt piger, der var meget jaloux. Der er ikke en ABC-løsning på denne problemstilling. Den er meget kompleks, da den handler om dit selvværd:

Højt selvværd: Du lader dig ikke påvirke af, hvis andre nu skulle være bedre end dig. 

Lavt selvværd: Du skal altid være bedre end andre, ellers er du ikke god nok.

Det er netop det, der sker over for Ida. Du skal altid være nummer et, og det er fint, hvis du spiller håndbold og kan løfte holdet med et par solo-kontra og ender kampen til jeres fordel i sidste øjeblik... men det er rigtig usundt i et forhold hele tiden at se modstandere over det hele og ikke venner. Så skader man sig selv psykisk ved at presse sig selv til at være bedre end andre. (...)

Prøv at se, om du kan lade være med at se andre mennesker som dine konkurrenter, men medskabere af en samlet virkelighed, som vi nu en gang befinder os i. Ida er en del af denne virkelighed, og du kan ikke fjerne den, du kan kun acceptere den. Fjerner du Ida, kommer der bare en anden Ida i morgen. 

Lad være med at tage kampe med folk. Selvom du vinder dem, taber du mere, end du vinder. Den anden person har tabt, og i stedet for at sende positive vibrationer imod dig, sender hun/han negative. Viser du dermed forståelse for Idas behov for at lytte til musik og finde en måde, hvor I kan lytte til den alle tre, så sender ikke kun din kæreste positive vibrationer til dig men også Ida, fordi I har det godt sammen alle tre, og hun kan se, at du har tillid til mennesker, der er så tæt på din kæreste, og vil kun synes positivt om dig.

Se venner der, hvor du ser fjender, så bliver livet meget lettere :-)

– 1987-male

(Svaret er redigeret)

Du vil (garanteret) også kunne lide