Mændene afslører: “Det siger vi ikke til vores kærester”

Få at vide, hvad han i virkeligheden tænker på, når han siger: ‘Ingenting’

30. august 2016 af Redaktionen

Hvad mener kæresten mon i virkeligheden, når han siger, din røv ser godt ud i de bukser? Her er, hvad mændene mener – men aldrig får sagt. 

Om dit udseende...

“Jeg ved godt, du fisker efter et kompliment, når du spørger, hvordan du ser ud.”

Magnus

“Jeg synes, du har lagt dig lidt vel ud, og jeg er bange for, at det fortsætter. Men jeg tør ikke sige til dig, at du har taget på – hvis jeg foreslår motion, bliver du sur.”

Jens

“Da jeg var yngre, troede jeg, at jeg skulle rose dig, når du spurgte, hvordan du så ud i et bestemt antræk – uanset hvad du lignede. Nu har jeg lært, at det er mere kompliceret: Jeg skal gætte, hvordan du selv synes, du ser ud, og mene det samme.”

Sebastian 

Om dine veninder...

“Det mest irriterende ved din veninde er, at hun ikke vil være med i en trekant.”

Daniel

“Det værste ved dine veninder er, at de ved alt for meget om mig.”

René

“Det mest irriterende ved dine veninder er, at de ikke er i stand til at være kritiske
over for dig og de andre veninder. De bakker outrerede synspunkter og gakket adfærd op for at bevare den gode stemning. Hvad har man så venner til?”

Peter

Om sex...

“Mange kvinder skammer sig og er enormt selvbevidste under sex. I gør ikke, hvad I har lyst til, og I tør ikke sige, hvad vi skal gøre ved jer. Drop den facade, og fat, at den mand du
er sammen med, gerne vil have dig. Og nyd så, hvor meget bedre det bliver.”

Kim

“Det værste er, når du insisterer på, at jeg skal komme, og derfor kun gør de ting, du ved, jeg kan lide. Det er et kæmpe turn-of. Vi har jo ikke kun sex for min skyld. Jeg tænder mindst lige så meget på, at du nyder det.”

Mads

“Jeg har aldrig mødt en kvinde, der kunne finde ud af at give et ordentligt handjob. Faktisk er det tit decideret ubehageligt. Mænd har øvet sig i årevis, så dine chancer for at konkurrere på det område er ret små. Hvis du er i tvivl, så hold dig fra det.”
Bjarke

Om dem selv...

“Mange mænd tør måske ikke helt indrømme det, men vi elsker at blive vartet op af jer – så ved vi, I sætter pris på os. Men vi er simple væsener. En hjemmelavet burger og fred til at se bold et par timer om ugen kan faktisk gøre det.”

Søren 

“Nogle gange, når du spørger, hvad jeg tænker på, og jeg siger ‘ingenting’ – så er det faktisk ingenting. Det er enten det eller sex.”

Mikkel

Om følelser...

“Jeg synes, du taler alt for meget om din mandlige kollega. Men det siger jeg ikke, for jeg ved jo godt, jeg er for jaloux.”

Kristian

“Jeg ved allerede nu, at jeg vil giftes og have børn med min kæreste. Men jeg må nok hellere vente med at sige det, til vi har været sammen i mere end en måned...”

Dan

Du vil (garanteret) også kunne lide