“Min kærestes eks stalker mig på de sociale medier”

Vores læser har brug for dit råd. Hvordan ville du løse ugens dilemma?

30. oktober 2016 af Amanda Vejle

En frustreret læser har bedt om hjælp fra kvinderne på Womans forum, fordi hendes kærestes ekskæreste stalker hende på de sociale medier. Se hendes indlæg herunder – og læs et af de svar, hun fik med på vejen.

Hvis du har gode råd, så deltag i ugens dilemma, og hjælp denne og andre kvinder på Womans forum

“Hej alle.

Jeg skriver det her indlæg, fordi jeg har et problem, jeg kan mærke, der irriterer mig mere og mere. Jeg er en ung pige på 23, og har min kæreste på 26. Vi har været kærester i næsten 2 år og boet sammen i 1 år. 

Mit problem er, at min kæreste har en ekskæreste, som stalker mig på Instagram. Jeg kan se på min Instagram Story, at hun er inde og kigge den flere gange om dagen, hvilket jeg kan mærke, begynder at irritere mig, fordi det fylder rigtig meget af en eller anden grund. 

Da vi havde været kærester i cirka et år, blev hun stadig ved med at kontakte ham og ringe om natten, når hun ikke turde gå hjem fra byen selv, selvom hun på daværende tidspunkt havde fundet en ny kæreste, som hun også stadig er kærester med. Det var min kæreste, der gik fra hende for at være sammen med mig. De havde haft et meget turbulent forhold i mange år. 

Jeg ved ikke, om hun også kigger hans ting, jeg kan bare se, at hun tjekker mine flere gange om dagen. 

Jeg har overvejet at skrive en besked til hende, om hun ikke kan lade være, men jeg synes måske også bare, at det er lidt i overkanten. For hun gør jo ikke noget egentlig. 

Hvorfor gør hun det overhovedet, når det er så længe siden? Håber der er nogen, der har et godt råd.”

- Trætafdet

Deltag i ugens dilemma her

“Hun er ikke nødvendigvis jaloux – jeg stalker også kæresters ekser”

“Der behøver ikke ligge noget i det. Måske keder hun sig lidt, hun er ikke nødvendigvis jaloux. Jeg har selv masser af pauser i mit arbejde. Og så går jeg ind på denne side eller ‘stalker’ nogle af min ekskæresters ekser eller nogle af hans venners kærester, kun fordi det er underholdende. 

Nogle er lidt kiksede, andre er sjove, og mange poserer med trutmund, og det griner jeg så lidt af, men der er intet dybere i det, selvom det ville være meget kikset, hvis de så, hvor tit jeg er derinde. 

Folk bliver jo en character på de sociale medier, og det er sjovt nok at se, hvor langt fra virkeligheden, de er derinde.”
- Chloe

Deltag i ugens dilemma her

Du vil (garanteret) også kunne lide