Ugens dilemma: “Den mand, jeg er forelsket i, skubber mig væk – skal jeg opgive ham?”

Hjælp vores læser, og se hvad andre har svaret

23. oktober 2016 af Amanda Vejle

En frustreret læser har bedt om hjælp fra kvinderne på Womans forum, fordi hendes flirt skubber hende fra sig. Se hendes indlæg herunder – og et af de svar, hun fik med på vejen.

Hvis du har gode råd, så deltag i ugens dilemma, og hjælp denne og andre kvinder på Womans forum


“Kære Jer

Jeg har aldrig prøvet at skrive i et forum før, så nu prøver jeg det. Jeg er i vildrede og denne her mand, jeg ser, gør mig så usikker!

Det ligger sådan, at jeg for cirka 9 måneder siden møder en helt fantastisk, smuk, sød og opmærksom mand til en privat fest. Han er helt vildt sød og opmærksom - jeg var på det tidspunk nyskilt, lige gået fra min daværende mand efter mange års ægteskab og et par børn. Jeg har ikke været ulykkelig, efter jeg er gået, det var ikke et sundt og kærligt ægteskab set med mine briller. Min eksmand mener dog noget andet, men vi har det fint med hinanden, og det går så godt mellem os og børnene.

Nå, men det var også bare lige for at fortælle, hvor jeg er i livet, da jeg møder denne nye skønne mand. 

Den aften, jeg møder ham, er han i et andet forhold med en kvinde. De havde kun kendt hinanden kort. Cirka 1 måned efter denne fest tager han så kontakt til mig på en meget sød og romantisk måde, og vi snakker sammen frem og tilbage i nogle uger, før vi mødes (han har på dette tidspunkt gjort det forbi med den anden kvinde, så han er single), så vi kan sagtens date, spise middage ude og nyde hinanden på alle måder. Efterfølgende er vi faktisk sammen næsten hver dag, når det passer ind, og når vores børn er puttet om aften. Vi har en fantastisk tid, hvor vi er på romantisk get-away for at lære hinanden bedre at kende, og det er en af de mest romantiske weekender ever. Vi får det også passet ind at rejse væk på sommerferie sammen.

Jeg er smask forelsket i denne fyr. Han er helt ubeskrivelig fantastisk. Men så kommer der en dag, hvor han pludselig træder 7 skridt tilbage, og jeg står bare uforstående og fatter ingenting. Jeg prøver at spørge ind til det, og det er han ikke så skidegod til at modtage. Vi ender i et skænderi en aften efter en fest, om hvad ved jeg faktisk ikke helt, og det gør han nok heller ikke. Det bliver til 3 uger, hvor vi ikke ser hinanden. Jeg skriver længere sms'er i vrede over, at man bare kan lukke af på den måde. Han skriver, at vi skulle have talt sammen – jeg var nok lidt længere fremme end ham. Det er lidt a la: “Mænd er fra mars og kvinder fra venus.” Nå, Jeg ender med at sige farvel og tak. Helt ærligt forstår jeg intet, og jeg gider ikke bruge mere krudt på det.

Jeg falder ned efter nogle dage, og han kommer forbi, så vi kan snakke (jeg savner ham helt vildt, det ved han bare ikke). Han beder mig om at give os en chance mere. Han ved godt, at han er lidt svær, og at der er lidt langt ind til hans hjerte.

Efter han har bedt om en chance til, føler jeg bare, at der er så langt imellem os. Vi ses ikke så tit, og faktisk synes jeg slet ikke, han er, som han var. Han ringer og skriver ikke så meget mere. Jeg synes sgu, det er hårdt, og alt er på hans præmisser. Vi ses, når han kan,  og det er så svært at nå ind til ham. Jeg gav ham i sidste uge endnu en super mulighed for at stoppe det – for jeg var faktisk lidt træt af denne tavshed, men det ønsker han ikke.

Jeg vil ham så ufatteligt gerne, bare være kærester, ikke noget med at bringe vores børn ind i dette her nu men bare være kærester. Hvorfor kan det være så svært at nå ind til denne voksne mand. Vil han kun knalde med mig, når det passer ham? Er det derfor, han ikke giver slip? Er det fordi, det er rart at vide, at der er én derude? Han kan få lige den kvinde, han vil have. Det er jeg ikke et sekund i tvivl om.

Åhhh, jeg vil bare have ham, men ved ikke ved mine levende råd. Skal jeg gå eller blive? Jeg er så bange for, at jeg er løbet ind i en player. Hvad gør man, når man bare så gerne vil have lov at være forelsket i denne ene mand. Min mave siger: “Løb”, og det har jeg prøvet, jeg når bare ikke så langt. Mit hjerte siger: “Bliv”.

Jeg ved godt, at det er så svært for andre at sætte sig ind i. Jeg havde nok brug for, at komme ud med det. Måske er jeg bare bange for at løbe ind i endnu en forkert kærlighed.”
- Mrs. A.

Deltag i ugens dilemma her 

En mandlig bruger på sitet rådede Mrs. A til at slå manden ud af hovedet. Her er hans svar:

“Han har scoret dig. Tillykke til ham.”

“Det virker meget gennemført, det han har haft gang i. Så en voksen mand er han da på det plan. Du er faldet pladask for ham. Og så, fordi han har scoret dig, været sød ved dig og fået jeres forhold helt op på 10/10, så tror du, at det er tid til at bygge redde, sidde med hinanden over æggene på skift og så ellers blive gamle sammen. Rolig nu, sådan spiller klaveret ikke hos sådan en mand. Lad ham nyde hans scoring og få set dig fra alle dine sider, inden han tager beslutningen om, hvorvidt der virkelig ikke er andre kvinder, der kan måle sig med dig. 

Ja, det er koldt sagt, men manden har penge, børn, overskud til dyre lange rejser med dig – ergo: han stiller sig selv det naturlige spørgsmål, om det er den kvinde jeg vil fyrre alle mine penge af på nu, om hun har alt det, jeg som mand i den alder har brug for. Han er først ved at se dig an. 

Han er ikke en dreng på 18 (“fuck, hun har en god røv, hende vil jeg være sammen med”). Ham her, han vil hele vejen rundt. Mad, tøjvask, børneopdragelse – er denne kvinde et sikkert sats? Kan hun være en mor for mine børn også? Hvor ligger hendes nervegrænse? Lad mig lave et par tests, trækker mig 7 skridt tilbage, accepterer hun det så og spørger stille og roligt, hvad mine planer er fremover, eller tænder hun af, fordi hun pludselig ikke får opmærksomhed nok? Udemærket test fra hans side, du går direkte i fælden, tænder af, ergo: han kan have vurderet dig som en kvinde, hvis nerver ikke vil kunne holde i et forhold, når kriser opstår, og de vil opstå. 

Man søsætter aldrig et projekt, før man har testet det, så langt, har vi mænd i den alder da nået. Ja, I kvinder har jeres metoder, og i jeres øjne er de altid legitime, I får en køn veninde til at lægge an på os og ser, om vi bider på utroskabskrogen. Fin taktik, men vi må åbenbart ikke lave samme beskidte tests på jer. Giv jer max opmærksomhed i nogle måneder, så dopaminen springer skalaen, og få jer til at føle jer som den eneste ene, og så læg det hele på is uden nogen grund overhovedet, så ser man hurtigt hvad I er lavet af. Mange reagerer sådan her: https://www.youtube.com/watch?v=UGcfZYN36K4

Hele personligheden skinner igennem i løbet af et par måneder, og vi er fri for at bruge 10 års parforhold på at nå ind til jer. Ros til ham, at han nåede ind til dig så hurtigt. Beklager de hårde ord, generaliseringerne, objektiviseringerne af kvindekønnet osv, osv,, der er mange ting, indlægget kan kritiseres for, hvis man endelig vil – men det er min holdning. Han er ikke interesseret længere. Det er bedst, at du afslutter det.”
- 1987-male

Deltag i ugens dilemma her 

Læs mere fra samme kategori