Melissa McCarthy har verdens bedste nyheder til alle Gilmore Girls-fans

Jaaaaah, Sookiiiiiiie!

8. april 2016 af Sara Møller Christensen

Okay, så vi har længe vidst, at der er en Gilmore Girls-reunion på vej. Og det var vi selvfølgelig begejstrede for.

MEN – der var et stort skår i glæden, og det var, at Melissa McCarthy efter sigende ikke ville vende tilbage i rollen som Sookie, hvilket nærmest knuste vores hjerter på niveau med kærestesorg

Og så pludselig i går, blev vores hjerter helet på et splitsekund, da Melissa McCarthy besøgte The Ellen Show og afslørede, at hun alligevel skal være med i genforeningen.

 

Hvor stor hendes rolle bliver i de fire afsnit, der alle kommer til at vare 90 minutter og sendes på Netflix, ved vi ikke. Men vi ved, vi er glade – man burde næsten fejre med en Sookie-værdig kage, hva'?

Se klippet herunder, hvor Melissa McCarthy deler de glade nyheder, som hun på det tidspunkt selv kun har fået bekræftet for et par timer siden. Vildt nok!