Her på Woman ELSKER vi kvinder og vores mangfoldige kroppe - høje og lave, tykke og tynde, vi er allesammen smukke! Men vi kan alligevel ikke lade være med at elske Barbie - i teorien er hun nemlig en sej dame med ben i næsen. Vi er dog udmærket klar over, at hendes krop er totalt urealistisk.
Der findes dog en, der ikke deler vores holdning - den ukrainske model Valeria Lukyanova har nemlig gjort alt for at ligne sin yndlingsdukke! Ikke alene har hun prydet hovedet med lyse hår-extensionser og lært sig selv et makeup-trick eller to; hun har også fået foretaget flere kosmetiske operationer, og så lever hun (påstår hun hårdnakket) på en kur af vand og luft. Den tror vi nu ikke på....
Hvorom alting er: Resultatet af Valerias anstrengelser er overvældende. Se selv i galleriet her, hvor du kan møde en levende Barbie-dukke.