Rihanna musiker
Rihanna er ikke øverst på listen over vores yndlingsmusikere. © Wenn

Her er de mest afspillede sange i hele Spotifys danske historie

Vi kommer ikke udenom det danske storhit Nede Mette

10. oktober 2018 af Rie Louise Kirkebjerg

I 2011 stiftede vi i Danmark for første gang bekendtskab med musiktjenesten Spotify, som har beriget os med alt fra de fedeste dansehits til vores fester til de sørgeligste sange til vores kærestesorger

Men hvilke sange – og kunstnere – har været vores all time favoritter? Det afslører Spotify nu, hvor musiktjenesten i anledning af sin 10 års fødselsdag, har samlet lister over vores yndlingsmusik gennem de sidste mange år. 

Vi er vilde med Ed Sheeran

Siden den første afspilning kom ud af anlæggene i de danske hjem, har Ed Sheeran været en favorit. Den britiske sanger er nemlig den mest afspillede kunstner på Spotify i Danmark. 

På andenpladsen følger Justin Bieber, mens Drake indtager en tredjeplads. På fjerdepladsen er Rasmus Seebach, og Lukas Graham er at finde på femtepladsen over danskernes soundtrack i de sidste mange år. 

Hvis du især er vild med de sidstnævnte, danske herrer, kan du jo forsøge at score alle resultater rigtige i vores quiz om Rasmus Seebachs sange eller se, hvor skarp du er i Lukas Grahams sange.

Nede Mette kommer vi ikke udenom

På listen over de mest afspillede sange i Danmark i Spotifys danske historie er Lukas Graham med storhittet 7 Years. Også Blaks ørefængende Nede Mette er at finde blandt favoritterne, mens Ed Sheeran har hele tre hits med i top ti.

Se hele listen over danskernes yndlingsmusik herunder:

Mest spillede kunstnere i Danmark fra 2011 til 2018

  1. Ed Sheeran
  2. Justin Bieber
  3. Drake
  4. Rasmus Seebach
  5. Lukas Graham
  6. Eminem
  7. Rihanna
  8. Gilli
  9. Kanye West
  10. The Weeknd

Mest spillede sange i Danmark fra 2011 til 2018

  1. Lukas Graham – 7 Years
  2. Ed Sheeran – Shape of You
  3. Justin Bieber – Love Yourself
  4. Blak – Nede Mette
  5. Ed Sheeran – I See Fire
  6. Ed Sheeran – Thinking Out Loud
  7. Justin Bieber – Sorry
  8. Passenger – Let Her Go
  9. Drake – One Dance
  10. Luis Fonsi – Despacito - Remix

Vil du have inspiration, brugbare guides og underholdning? Så tilmeld dig nyhedsbrevet her.

Læs mere fra samme kategori