Det danske band Lukas Graham tryllebinder os med storslåede hits og forstår at bringe masser af følelser frem hos os med sange som 7 Years og den nyeste You're Not There, der begge hylder forsangerens afdøde far.
Bandet lagde tidligere på måneden musikvideoen til You're Not There op på deres Facebook-side, og vi var både begejstrede for nummeret og den tilhørende og meget rørende video.
En kærlig hyldest til sin far
Nu har bandet så offentliggjort en lyric-video til den nye sang – og vi må indrømme, at tårerne altså presser sig på. Vi hører og ser sangteksterne til You're Not There, imens de ruller hen over helt private familiebilleder af forsangeren og hans far.
Lukas Graham fortæller selv til People: “You're Not There er en sang dedikeret til min far, og i denne lyric-video prøver jeg at beskrive det tab, jeg føler. RIP Eugene Graham!”
Se den fine lyric-video lige her.