The Pussycat dolls genforening
The Pussycat Dolls til MTV European Music Awards i 2005. © Wenn

The Pussycat Dolls er tilbage – og de giver 9 koncerter i april 2020

Don't Cha wish? Jo – og det sker!

28. november 2019

Det var meningen, at genforeningen af The Pussycat Dolls skulle være tophemmelig, men Louis Walsh, talentagent og dommer på det britiske tv-talentshow The X Factor, havde svært ved at holde på hemmeligheden – og det forstår vi ærlig talt godt!

I et interview på direkte tv får han nemlig sagt “Ved du, hvem der kommer? The Pussycat Dolls er de specielle gæster!” om eventet X Factor: Celebrity. “Der var en eksklusiv til dig. De er sammen igen.”

The Pussycat dolls genforening
Vi glæder os til at skråle med på Don't Cha! © Wenn

Don't Cha wish? Jo – og det sker!

De seks originale medlemmer i The Pussycat Dolls er Nicole Scherzinger, Carmit Bachar, Ashley Roberts, Jessica Sutta, Melody Thornton og Kimberly Wyatt, og de startede sammen gruppen i 2003.

Ifølge Metro.co.uk er gruppen genforenet – men uden Melody Thornton, som har valgt ikke at slutte sig til sine tidligere bandveninder til genforeningen. Til gengæld er Carmit Bachar på banen igen, selvom hun meldte sig ud af gruppen i 2008 for at forfølge en solokarriere.

Reuniontour i april 2020

Du kan opleve fem af de originale bandmedlemmer fra The Pussycat Dolls på deres reuniontour i Storbritannien i april 2020. Nærmere bestemt er det Nicole Scherzinger, Carmit Bachar, Ashley Roberts, Kimberly Wyatt og Jessica Sutta, vi får æren af at høre synge Don't Cha, When I Grow Up, I Don't Need a Man, Buttons og alle de andre hits, vi med garanti kan skråle med på.

Her spiller The Pussycat Dolls:

  • 5. april – 3Arena – Dublin 
  • 6. april – Motorpoint Arena – Cardiff 
  • 8. april – Arena Birmingham – Birmingham 
  • 9. april – Motorpoint Arena Nottingham – Nottingham 
  • 11. april – The SSE Hydro – Glasgow 
  • 12. april – Utilita Arena – Newcastle Upon Tyne 
  • 14. april – Manchester Arena – Manchester 
  • 15. april – First Direct Arena – Leeds 
  • 17. april – The O2 – London

Kilde: BBC, Ticketmaster.co.uk

Vil du have inspiration, brugbare guides og underholdning? Så tilmeld dig nyhedsbrevet her.