Næste afsnit af Game of Thrones bliver det VILDESTE nogensinde at dømme ud fra traileren

Jon Snow vs. Ramsay Bolton to the death (vi ved godt, hvem vi hepper på)

17. juni 2016 af Sara Møller Christensen

Hvis du er fan af Game of Thrones, så har du sikkert brugt de sidste otte mandage på at se frem til én ting: Det ultimative opgør mellem Jon Snow og Ramsay Bolton.

I så fald havde vi nogle gode nyheder til dig i sidste uge. Der kunne vi nemlig fortælle, at det næstsidste afsnit, som sendes mandag 20. juni, har titlen Battle of the Bastards (og i samme artikel blev det også afsløret, at det sidste afsnit bliver det længste i Game of Thrones nogensinde). 

Nu har vi så fået endnu mere information om Battle of the Bastards. Og med information mener vi en trailer, som potentielt set er en af de bedste, vi nogensinde har set, selvom den ‘bare’ er for et 60(!!) minutter langt afsnit af en serie og ikke en hel film.

Vi snakker Jon Snow, vi snakker Ramsay Bolton (som smiler sit klamme smil), vi snakker 500 statister, vi snakker 70 heste, og vi snakker den FREAKIN' VILDESTE KAMPSCENE NOGENSINDE!

Det forestiller vi os i hvert fald, at det bliver. Se selv traileren herunder, og vurdér, om du ikke er enig.


Tilbage er der bare at vente med neglebidende spænding på mandag (måske man skulle tage en fridag?), hvor det endelig bliver afgjort, om det bliver Jon eller Ramsay, der dør.

Vi kan ikke beskrive, hvor meget vi håber på sidstnævnte, for som Jon siger i traileren:

“If I fall, don't bring me back.”

GÅSEHUD!