Ny Netflix-serie (med Orlando Bloom!) er en slags realistisk Sex and the City

Den hedder Easy – fordi sex er alt andet end nemt

17. september 2016 af Sara Møller Christensen

Ved du ikke, hvad du skal lave på tirsdag? Godt!

Der lander nemlig en ny fed Netflix-serie, som vi ville sætte aftenen af til at se, hvis vi var dig.

Den hedder Easy og er allerede inden premieren blevet kaldt en realistisk Sex and the City, og hvor højt vi end elsker Carrie og veninderne, så sad vi ikke ligefrem altid med følelsen af, at ‘det kunne også ske for mig’.

I seriens otte afsnit følger vi en gruppe chicagoanere (fordi newyorkere er so last season), der kæmper med at få kærligheds- og sexlivet til at spille.

Som du kan se i traileren herunder, ser det både skidesjovt og befriende realistisk ud – og hvis det ikke er nok til at overbevise dig, er det stjernespækkede cast måske.

Vi er i hvert fald personligt ret meget oppe at køre over en serie, der BÅDE har Orlando Bloom og Jake Johnson, der spiller Nick i New Girl, på rollelisten.

Easy har premiere på Netflix tirsdag 22. september, og du kan se traileren herunder.