10 møder med ekskæresten, der gik helt, helt galt

“Jeg holdt filmaften med mig selv en lørdag aften i joggingtøj og med slasket hår. Inden sengetid gik jeg ud for at lufte min hund, og den lavede sin sædvanlige aftenbæ på fortovet. Jeg knælede, samlede lorten op i posen, og lige da jeg rejste mig, stod min ekskæreste foran mig. Med sin nye (og ret lækre) kæreste i hånden. ‘Eeeej, hvor hyggeligt’, fik jeg fremstammet, og han gav mig en krammer og introducerede mig for sin nye dame. Vi smalltalkede lidt, mens jeg prøvede at skjule lorteposen på ryggen og forsøgte at se frisk ud uden makeup og med en kæmpe hættetrøje på. Efter et par minutter gik de, og jeg stod tilbage med en lort og et såret ego. Øv.”

- Charlotte

“Jeg havde set en lækker mand gennem nogle måneder. Han var eksotisk, anderledes og havde ikke mindst en virkelig god krop. Så da han pludselig afbrød kontakten, gjorde det ondt. I min desperation ringede jeg til ham, imens jeg fortalte mine veninder, hvor meget jeg ville have ham, og blærede mig med, hvor fræk han var. Men der kom ingen ringetone. Så jeg prøvede igen og igen, indtil en stemme i den anden ende sagde: ‘Jeg har altså hørt alt, hvad du har sagt’. Han havde åbenbart taget telefonen så hurtigt, at jeg ikke havde nået at høre den ringe, fordi jeg havde så travlt med at sladre om ham til veninderne!”

- Monika

“På sommerferien havde jeg kysset med en fyr, selv om jeg havde en kæreste derhjemme. Da jeg kom hjem, slog jeg op med ham, og han blev virkelig ked af det. Vi gik på samme gymnasium, og efter et par måneder var der fest for familie og venner på skolen, og til min gru løb jeg ind i min eks' mor. Hun spurgte, om jeg ikke kunne give hendes søn en chance til. Hun vidste godt, han ikke var perfekt, men de savnede mig så meget derhjemme. Tydeligvis havde han ikke fortalt sin mor, at jeg havde været utro, og jeg prøvede akavet at få sagt, at vi bare ikke passede sammen mere. Shit, det var pinligt.”

- Sara Line

“Mit hjerte var knust, efter min kæreste havde gjort det forbi, og jeg var desperat efter at få ham tilbage. Så jeg fik den idé at ringe ind til hans yndlingsprogram i radioen, hvor man kunne dedikere en sang til en. Det ville helt sikkert virke. Troede jeg. Da jeg kom igennem, blev jeg så nervøs, at jeg kom til at sige: ‘Det er Peter. Jeg vil gerne dedikere en sang til Sissel’. Hele studiet begyndte at grine, mens jeg fremstammede: ‘Jeg mener... Det er Sissel. Jeg vil gerne dedikere en sang til...’, inden jeg knaldede røret på af skam. Hvor svært kan det være?!”

- Sissel

“Da min kæreste droppede mig, insisterede han på, at vi da sagtens stadig kunne være venner. Jeg ville ikke virke svag, så jeg sagde selvfølgelig ja. Han var hurtigt videre og flirtede med andre i byen lige foran mig, og det irriterede mig grænseløst. Eftersom vi jo var venner (yeah right) kunne jeg ikke sige noget. En aften chattede jeg med ham og en veninde samtidig, og jeg skrev til min veninde, at han var da et kæmpe svin, når han var så billig i byen. Troede jeg. Til min frygt havde jeg sendt beskeden til ham, og han svarede med et spørgsmålstegn. Jeg loggede af med det samme, og da han spurgte mig om det, sagde jeg, min profil var blevet hacket. Ups.”

- Eva

“En måned efter min eks Henrik havde droppet mig, mødte jeg ham til en fest. Han måtte for alt i verden ikke vide, jeg var knust, så jeg stak ham en lille løgn om, at jeg var blevet kærester med mine brødres baskettræner, Dennis. ‘Nej, er det rigtigt’, udbrød Henrik glad. ‘Ham kender jeg vildt godt, han er så sød’. Jeg blev ildrød i hovedet af skam, for jeg var selvfølgelig ikke kærester med Dennis. En uge efter kom min ti-årige lillebror hjem fra basket og bad mig lade være med at fortælle folk, jeg var kærester med hans træner. Dennis anede nemlig ikke, hvem jeg var og synes, det var pænt irriterende. Det var riiimeligt pinligt!”

- Sille

“Jeg skulle til en fest, hvor min eks og hans nye kæreste, som jeg endnu ikke havde mødt, også var på gæstelisten. Jeg hældte vodka-juice ned i litervis, så da et par af mine venner spurgte, om jeg ikke var nervøs over at skulle se dem, var jeg ret kæk. ‘Tsk, jeg er overhovedet ikke bekymret over den lille tøs. Jeg er et meget bedre catch, end hun er, og hvis jeg ville have ham tilbage, kunne jeg få det!’. Mine venner var ret stille i forhold til, hvor fed min udmelding var, så jeg vendte mig om... Og der stod selvfølgelig ‘den lille tøs’ og min eks og havde hørt det hele. Jeg holdt ret lav profil resten af aftenen.”

- Wickie

“Jeg blev droppet, fordi min kæreste ikke kunne overskue at være i et forhold, og jeg var sønderknust. En måneds tid efter var jeg i byen med mine veninder, og han var der også. Jeg hyggede mig fint, indtil jeg tjekkede Facebook på telefonen. Pludselig stod min eks som ‘I et forhold’ med en kvinde, jeg ikke kendte. Jeg blev fuldstændig rasende. Han kunne åbenbart godt overskue at have en kæreste, bare ikke mig. I arrigskab marcherede jeg over til ham og råbte og skreg om, hvor latterlig en løgner han var. Efter nogle ret grimme skældsord fra min mund forklarede han, at det bare var en joke, han kørte med en veninde. Jeg var SÅ flov og spurtede ud af diskoteket og hjem under dynen.”

- Benedicte

“En af mine gode venner inviterede mig med på homobar efter fyraften for at få nogle drinks. Han havde længe plapret om sin nye, lækre kæreste, og den aften skulle jeg møde ham. Pludselig prikkede han mig i siden, pegede hen mod indgangen og udbrød stolt: ‘Der er han!’. Min kæbe bragede ned på gulvet, da jeg så ham. Det var nemlig min ekskæreste, som var gået fra mig et par år forinden med forklaringen, at han var forvirret omkring sine følelser. Da han så mig, blev han helt hvid i ansigtet, men vi lod begge som ingenting over for min ven, som var så lykkeligt forelsket. Efter en drink gik jeg – det var lidt for mærkeligt at være på date med min eks og hans nye mandekæreste.”

- June

“Min ekskæreste var mig utro, men desværre boede vi i samme by, så jeg kunne ikke rigtig undgå at møde ham. Normalt ignorerede jeg ham, men en dag så jeg ham på gaden og besluttede mig for at være venlig og smile. Jeg samlede alt mit overskud og drejede hovedet for at smile, og BANG! Jeg vadede direkte ind i en lygtepæl og faldt bagover. Det tog lige et øjeblik, før jeg fattede, hvad der var sket, og fik rejst mig op. Selvfølgelig gik han bare videre uden at hjælpe mig, og jeg skyndte mig at stikke af og har ikke siden forsøgt at være høflig over for ham.”

- Sofie

Artiklen er tidligere bragt i magasinet og skrevet af Maria Greve

Vil du deltage i konkurrencer og læse flere spændende artikler og nyheder, så tilmeld dig nyhedsbrevet her.