“Jeg havde lånt min lillebrors reservemobil til en koncert, fordi min egen var gået i stykker. Jeg tog lige et par billeder fra koncerten med kameraet, men det kom jeg til at fortryde! Da jeg dagen efter bladrede gennem galleriet for at se mine pletskud, dukkede det ene skud efter det andet op af brormands diller. Han havde lige fået sin første kæreste og ville åbenbart imponere hende med billeder, som vist ikke var tilladt for storesøstre!”
- Sanne
“En dag ringede et hemmeligt nummer til min telefon. Jeg tog den, men jeg sagde åbenbart ikke mit navn højt nok. For i den anden ende kunne jeg høre en telefonsælger tale med sin kollega: ‘Skal jeg bare lægge på? Hun er jo altid så pissesur!’. Da jeg sagde ‘hallo’ igen, blev røret smidt på. Jeg har ikke hørt fra dem siden. Så tak for det da, hr. telefonsælger!”
- Karoline
“Jeg var på ferie med min far i Frankrig, og trods hans ikke helt unge alder var han nygift – og helt kuldret i hovedet med sin nye kone. Forelskelsen havde dog ikke helt kureret ham for diverse aldersskavanker som for eksempel dårligt syn. Men det havde min ungdommelige far heldigvis råd for: Han havde sat sin smarte telefon til at læse alt op for sig, så han ikke behøvede at læse de små bogstaver selv.
Det syntes han var vældigt smart, og han forklarede mig flere gange, hvor fed en teknik det var. Vi havde været væk en uges tid, og det er åbenbart også meget lang tid for et forelsket par i den alder. En dag på hotelværelset skrev hans kone nemlig en besked, som jeg ville ønske, at mine ører kunne være blevet skånet for.
‘Jeg glæder mig til at mærke dine hænder på min krop ...’.
Telefonen begyndte uden hæmninger at læse alt op, mens min far febrilsk prøvede at slå funktionen fra. Den fortsatte ufortrødent:
‘Kan næsten ikke vente med at mærke dig oppe i mig igen ...’.
Der blev pludselig meget varmt i lokalet, og min far og jeg lignede efterhånden to medlemmer af familien Tomat i hovedet. I desperation kastede han mobilen ind under dynen og satte sig på den. Jeg prøvede i mangel af bedre at hoste højt for at overdøve lyden af den mekaniske kvindestemme, der blev ved med at spytte de våde ord ud. Da hun langt om længe var færdig, var vi begge pinligt bevidste om, at jeg havde hørt det hele. Og hvad er det så lige, samtalen skal fortsætte med? Hvad smalltalker man med sin far om i den situation?
Resten af aftenen blev tilbragt i tavshed, og dagen efter var vi stiltiende enige om, at det frygtelige telefonuheld aldrig havde fundet sted. Og det har det stadigvæk ikke!”
- Mette
“En aften tikkede en mms ind fra et nummer, jeg ikke kendte. ‘Spændende’, nåede jeg lige at tænke, indtil en kæmpe pik i al sin pragt strittede lige op i mit åbne ansigt. Godt nok var jeg single, men jeg kunne ikke lige komme i tanke om nogen frække aftaler eller for den sags skyld genkende den ædle del. Så jeg skrev tilbage til afsenderen, om han ikke havde fået forkert nummer. ‘Jo, men kan du da li’, hvad du ser?’, svarede den friske fyr, der lige så godt kunne have skrevet med Bent på 67 år.”
- Helena
“Jeg var blevet ret vild med en mand, og en dag sludrede vi over telefonen, mens jeg lå på min seng og slappede af med musik i baggrunden. Da jeg lagde på, sitrede min krop af lykke over, hvor dejlig han var. Så kunne jeg jo være begyndt at lege lidt med mig selv, men i stedet valgte jeg at skråle med på nummeret i radioen. Efter et stykke tid begyndte min telefon at grine – og det var desværre ikke, fordi jeg havde fået ny ringetone. Jeg var kommet til at ramme ‘ring op’ i min glædesrus, og nu nød den lækre mand godt af min mangel på X Factor, mens mine hede tanker blev erstattet af røde kinder.”
- Karina
“Da jeg en dag ville sende et saftigt billede til min kæreste, fik jeg tilsyneladende en mindre hjerneblødning. I stedet for at sende det til ham kom jeg til at sende det til en hel gruppe, som jeg havde samlet på min telefon. Og den gruppe var tilfældigvis min familie! Jeg bliver stadig flov bare ved tanken om, at farmand har set sin lille pige kæle med kameraet. Og det gør det kun endnu mere pinligt, at ingen af dem nogensinde har nævnt det med et ord!”
- Jannie
“Som studerende skulle jeg til en opgave lave et interview med Landsforeningen for Bøsser og Lesbiske, så jeg ringede og spurgte, om jeg måtte stille et par spørgsmål. Den flinke mand i den anden ende sagde ja uden betænkninger, og jeg begyndte at fyre løs med: ‘Hvad er din erfaring med vold i homoseksuelle forhold?’, og ‘er du selv i et forhold med en mand?’. Da der var gået omkring tyve minutter, ville jeg lige være sikker på, at det var formanden for foreningen, jeg talte med. Svaret kom prompte: ‘Nej, det er da bageren fra Hammel!’. Så gav det mere mening, at han var lidt tøvende. Men tak for din tid. Eller...”
- Kirstine
Artiklen er tidligere bragt i magasinet og er skrevet af Tine Sandorf
Vil du deltage i konkurrencer, læse flere spændende artikler og nyheder, så tilmeld dig nyhedsbrevet her.
Cookiepolitik
