1. Catwoman med spandexrøv
“Min veninde havde skaffet os et job som eventpiger, men hun vidste ikke, hvad det gik ud på – kun at vi skulle gå rundt i Marielysts natteliv og reklamere for et playstationspil. Da vi kom frem, lå der to sorte spandex-dragter: Det var et Catwoman-spil, vi skulle reklamere for! Vi trak i de stramme outfit og iførte os maskerne. Min størrelse 42-røv så langt fra lækker ud, og folk skreg af grin, når de så os! Min veninde begyndte at græde og gennemførte kun, fordi jeg tvang hende til det!”
Lene