“Nej, det sagde jeg bare ikke”

“Jeg havde lige mødt en mand, der havde en masse tatoveringer. Han begyndte at snakke om, at han havde fortrudt nogle af de tatoveringer, han havde fået. ‘er det den der typiske Jeg elsker mor-hjerte- tatovering? For den kan da kun fortrydes’, sagde jeg og grinede.

Men han var bare helt stille. ‘Nej. Lige præcis den tatovering er til ære for min mor, der er død’, svarede han så endelig. Ups ...”

Charlotte

“Jeg skulle hygge med min kæreste en aften og ville lige sende en sms for at varme godt op under ham, inden han kom hjem. Jeg fik bikset en rigtig fræk besked sammen, som blandt andet indeholdt ordet ‘dildo’.

Idet jeg sendte sms’en, gik det dog op for mig, at min svigermor stod som modtager! Men det var for sent – beskeden var sendt, og Jesus på lokum, hvor var det bare superpinligt! Forestil dig, hvad hun må have tænkt om sin svigerdatter.”

Louise

“Jeg har noget familie på besøg, som jeg ikke ser så tit, og vi sidder og hyggesnakker om, hvad vi gerne vil nå i livet. Jeg fortæller, at jeg gerne vil til Maldiverne, inden øerne forsvinder, og siger så:

‘Jeg vil bare gerne rejse jorden rundt, kneppes af en sort mand, bade med delfiner og den slags’. Hele min familie, de små børn og farmor sidder chokeret og kigger. ‘Har jeg mon en busser i næsen?’, tænker jeg, indtil det går op for mig, hvad jeg har sagt. Jeg glemmer det aldrig!”

Karina

“Jeg arbejdede som ekspedient i en smykke­ forretning, og en dag stod der en mand og kig­ gede på en montre med ure. Han var ret cute, og jeg gik selvfølgelig smilende hen til ham og spurgte, om han havde brug for hjælp.

‘Nej tak, jeg kigger bare’, svarede han, hvortil jeg lige kvit­ terede med et: ‘Du siger bare til, hvis du gerne
vil pille!’ Det var jo slet ikke det, jeg mente, men det var helt sikkert sådan, det blev forstået, for han kiggede på mig med et skævt smil og sagde, at det skulle han nok. Jeg valgte at spurte ud i baglokalet, hvor min grinende kollega sagde: ‘Jeg vidste slet ikke, at vi tilbød den slags service!’.”

Kristina

“Jeg sad og talte med en gruppe venner, og snak­ ken faldt på, hvem af vores forældre vi lignede mest af udseende. Uden at tænke nærmere over det, spurgte jeg en mand, som jeg udmærket godt vidste, var adopteret: ‘Hvem ligner du mest, din mor eller far?’. Den var godt nok temmelig svær at redde bagefter.”

Malene

“Jeg ligger på sofaen hos min kæreste, der arbejder i en computerbutik, hvor de har alt det nyeste. Da jeg kigger på fjernbetjeningen, synes jeg, den ser ny ud. ‘Den er røvsmart, for den er stemmestyret’, siger min kæreste.

‘Wow’, udbryder jeg og siger ‘TV3’ til remoten. Men intet sker. ‘Lidt højere’, siger han, og jeg prøver igen. stadig ingen respons. ‘Prøv lidt højere’, siger han, og jeg råber ned i fjernbetjeningen: ‘T-V-3!’. Jeg kigger op, og min kæreste er ved at dø af grin, men det lykkes ham at fremstamme: ‘Det er da bare min gamle fjernbetjening’.”

Ginnie

“Jeg ville fortælle min veninde om denne her mand, jeg havde noget kørende med. Da hun spurgte, om han var god i sengen, svarede jeg: ‘Fantastisk – og det er måske, fordi han er så gammel’. ‘Hvor gammel er han da?’, spurgte min veninde. ‘æh, 30’, fremstammede jeg, og min veninde, der selv er 30 år, blev ret fornærmet.

Da jeg senere skulle se manden igen, ville jeg genfortælle den pinlige historie, men da jeg blev færdig med at snakke, gik det op for mig, at jeg nu også lige havde kaldt ham gammel. Typisk! Jeg tror måske, at jeg skal prøve det der med at tænke, før jeg taler ...”

Kristina

“Jeg var på udveksling i island og til den første fest med de andre nye studerende fra hele verden. I min rus glemte jeg dog, at der kan være stor forskel på folks humor. Da jeg snakkede med en amerikaner, fløj det derfor ud af min mund, at jeg simpelthen var så glad for, at de havde en negro president.

Amerikaneren blev helt stram i ansigtet og trådte et skridt tilbage, hvorefter han anklagende spurgte, om jeg var racist. ‘No, no!’ prøvede jeg, mens jeg desperat forsøgte at forklare, at negro ikke er et grimt ord i Danmark. Not helping. Jeg fik vist overbevist ham om, at jeg ikke var medlem af ku klux klan, men samtalen sluttede der.”

Trine

“I gymnasiet fik jeg lov til at holde fest for min klasse. Mine forældre tilbød at sponsorere sprutten, og der burde jeg måske have lugtet lunten ... Mine venner kom til fest, og jeg fik lov til at servere mine forældres rom og cola hele aftenen. Jeg kan huske, at jeg snøvlede og følte mig vildt vissen.

Dagen efter gik det dog op for mig, at noget var galt, da mine forældre tyllede romshots ved middagen, mens jeg sad og brokkede mig over mine tømmermænd. Endelig tilstod de – grædende af grin – at det eneste, mine venner og jeg havde drukket, var kold te med romessens hældt på en tom romflaske.”

Louise