© iStock

Pinligt: Har du også svært ved at styre maven, når du bliver nervøs?

Ikke en god ‘egenskab’, når man er nervøs journaliststuderende og midt i et interview. Læs selv den pinlige historie

13. januar 2016 af Redaktionen

Jeg var lige begyndt på Journalisthøjskolen og skulle til min første eksamen. Den indebar blandt andet, at jeg skulle lave et telefoninterview med en meget kendt politiker. Nej, I får ikke hans navn, men han er en af dem, du næsten ikke kan undgå at se på skærmen, hvis du ser nyheder.

Jeg var stadig ret grøn ud i interviewets kunst og var derfor rystende nervøs, da dagen oprandt. Og det gjorde ikke sagen bedre, at det var en erfaren politikerrotte, jeg skulle snakke med. Alene at få aftalen i stand havde krævet en meget langvarig mailkorrespondance med hans sekretær, og det endte derfor med, at han ville ringe mig op, når han havde tid.

Små plask

Af den grund gik jeg ingen steder uden min mobiltelefon i baglommen hele tiden. Mens timerne gik op ad dagen, lykkedes det mig faktisk også at blive overbevist om, at jeg nok skulle klare det.

Endelig ringede telefonen, og jeg kunne øjeblikkeligt mærke nervøsiteten stige op i kinderne – og ned i maven. Jeg fik dog svaret, slået højttaleren til og tændt diktafonen. Det første spørgsmål blev sendt af sted, og mr. politiker begyndte at svare. Så mærkede jeg noget. Først svagt, men pludselig meget kraftigt. Min nervøsitet var åbenbart så massiv, at den havde resultereret i dårlig mave, og jeg måtte på toilettet. Med det samme.

Du lader jo ikke en politiker vente, så jeg listede ud på wc’et med hele udstyret og satte mig næsten lydløst på brættet. Han snakkede videre om nødvendige reformer på socialområdet. Bla, bla, bla. Så kom det første plask akkompagneret af et lille gisp fra mig. Politikeren afbrød sin talestrøm.

“Hvad sker der?” spurgte han.

“Øh ... Jeg tabte lige noget,” fremstammede jeg febrilsk, mens jeg forsøgte at holde resten tilbage.

De næste par minutter gik nogenlunde, bortset fra at jeg slet ikke kunne koncentrere mig om, hvad han sagde. Og min egen stemme må have lydt noget anstrengt. Indimellem slap en lille klat ud, og hver gang blev han stille, men undlod taktfuldt at kommentere lydene. Endelig kom vi igennem interviewet, og jeg nærmest smed telefonen fra mig. Nu skulle jeg have lettet trykket.

Læs også: Pinligt: "Min dildo? Nej, det er... Øh..."

Jeg lænede mig frem, holdt fast om knæene med armene og slap det løs. Jeg sked højt og larmende. Ah, hvilken lettelse! Bagefter skyllede jeg ud og vaskede hænder og følte mig rimelig godt tilpas.

Pinlighed på bånd

Næste dag var det næsten lykkedes mig at fortrænge den ubehagelige episode. Det var jo heller ikke gået så galt: Interviewet var i hus, og politikeren havde svaret på alle mine spørgsmål – selv om min koncentration havde svinget en anelse.

Jeg tog op på skolen og fandt min lærer. Vi havde nemlig en aftale om, at han skulle høre interviewet igennem for at diskutere, hvordan jeg bedst brugte citaterne. Det er altid lidt grænseoverskridende at høre sin egen stemme på bånd, men det var intet i forhold til de tåkrummende lyde, der fulgte. Da vi nåede til interviewets ende, havde jeg nemlig glemt alt om, at jeg den foregående dag ikke havde fået slukket diktafonen. Så min kære underviser blev – ufrivilligt – indviet i, hvordan det lyder, når jeg går på toilettet. Eller har tyndskid for at være helt præcis!

Læs også: 10 pinlige tømmermænds-historier

De, der har prøvet det, ved, at det tager nogle sekunder at nå fra den ene ende af et bord over til den anden og rive en diktafon ud af hænderne på en anden person. Og på den tid nåede min lærer at høre alle detaljerne fra mit toiletbesøg, inden jeg nærmest flygtede ud af lokalet af bar skam.

Det endte heldigvis med, at episoden ikke fik indflydelse på bedømmelsen. Jeg fik nemlig et tital for opgaven. Men jeg betalte efterfølgende en høj pris i form af pinlighed, hver gang jeg skulle se min underviser i øjnene. Og i min endelige bedømmelse fik jeg kritik for, at mit interview ikke var helt skarpt nok. Men helt ærligt: Det tror jeg ikke, at selv den mest professionelle journalist kunne have klaret.

Artiklen er tidligere bragt i magasinet Woman

Vil du ikke gå glip af næste uges pinlige historier?