Pinligt: Hvor er det, jeg har set dig før?

Læserne afslører deres pinligste møder med berømte mænd

9. maj 2015 af Marianne Gay

Hvaaa schååå, Simon Kvamm?
“Mine veninder og jeg var lykkelige for vores billetter til efterfesten til P3 Guld og drog godt stive af sted i håb om en fed fest med alle de kendte. Og hvem ser jeg, da vi kommer ind af døren? Simon Kvamm - wiii! ‘Efter ham’, tænker jeg i min fuldskab og hiver min veninde i armen. Hun kan støtte op om min kommende meningsfyldte samtale med lækre Simon.

Jeg kommer frem til manden, prikker ham på skulderen og fremstammer et: ‘Hvaaa schååå?’ Min frembrusen bliver ikke ignoreret, og han vender sig om og siger: ‘Øh ja, hva’ så?’ Jeg er helt febrilsk, kan slet ikke finde på noget smart at sige og vender mig om mod veninden, der burde være bag mig. Det er hun så IKKE! ‘Nå, men øhm... hej Simon,” råber jeg, mens jeg nærmest spurter tilbage til baren og min veninde! Uf, det holder jeg mig fra i fremtiden.” 
Henriette, 26 år

Julefrokost i DR
“Da jeg arbejdede på licenskontoret, var jeg et par år med til DR's julefrokost. Sidste år fik jeg i min snapsbrandert øje på Simon Jul fra Banjos Likørstue, hvorefter jeg præsenterede mig som Ursula (det hedder jeg ikke!) og begyndte at tale fuldstændig sort til ham. Det endte med, at jeg fik fornærmet ham godt og grundigt, inden han slap væk.

Samme aften spurgte jeg Rune Tolsgaard fra Drengene fra Angora, om han ville danse, hvortil hans venner svarede et rungende NEJ, inden han selv kunne få et ord indført. På et tidspunkt lykkedes det mig at blive væk på vej fra det ene festlokale til det andet. Jeg gik derfor småsnøftende rundt ude i kulden med en halv snaps under armen. Der støder jeg ind i søde og lækre Adam Duvå Hall, der tog mig under sine vinger. Han fulgte mig over til festen, da jeg ikke var helt sikker på benene. Vel ankommet i varmen købte han en drink til mig og var endda så flink at præsentere mig for sine venner, så jeg ikke skulle føle mig udenfor. Tak, søde Adam - og undskyld til alle jer andre!”
Maria, 26 år

Forblændet af Remee
“Jeg var tidligere fuldstændig ekset med Remee og gruppen Sound of Seduction. Til en af deres sidste koncerter på et af byens diskoteker tropper min veninde og jeg op. Jeg er nærmest i ekstase og synes, han er en fantastisk sanger. Efter koncerten og lidt for mange fadøl ender vi med at stå ved siden af gruppen. ‘Nu må jeg bare sige det,’ siger mit fulde jeg.

Jeg skridter målbevidst hen mod manden med den fortryllende stemme og siger naivt: ‘Det er heeelt fænomenalt, som du kan synge - det lyder fuldstændig som på cd’en.’ Remee griner, siger tak og går, og bag ham står en horde af mennesker, der fniser og hvisker. Ja, ja, dumme mig havde så ikke fattet, at det selvfølgelig var playback, så mit forsøg på at virke musikerklog og drøncharmerende på en gang faldt til jorden med et brag.”
Tine, 32 år

Davs Keld!
“Jeg havde på et tidspunkt fået backstagebilletter til Danish Music Awards og følte mig virkelig popsmart. Men hvorfor er det, du tror, at du kender alle - bare fordi du har set dem i fjernsynet? Jeg kommer gående ud fra toilettet og støder næsten direkte ind i Keld og Hilda, hvorefter det sprutter ud af min mund: ‘Heeej’, som om de er gamle venner, jeg ikke har set længe. Heldigvis for mig hilser de igen og smiler. De troede sikkert pligtskyldigt, at jeg var en, de burde kende...”
Anne, 28 år

Sig mig, er du Tue West?
“For et par år siden var jeg med nogle venner til koncert med Carpark North. Det er en sindssygt fed koncert, og vi står helt oppe foran. Min kæreste og hans venner hopper rundt helt oppe ved hegnet, og på et tidspunkt får de øje på nogle mænd, som de åbenbart kender, og de hiver dem med ind i deres hoppecirkel. Male bonding, når det er smukkest!

Da koncerten slutter, kommer drengene begejstret hen og fortæller, at det var Tue West, de havde hevet med i cirklen. Det tror jeg selvfølgelig ikke på, så da manden, som de hævder, er Tue West, kommer forbi, spørger jeg ham direkte, om han er Tue West. Han svarer ‘ja’ med den meget karakteristiske Tue West-stemme, hvorefter jeg vender ham ryggen og siger: ‘Det var sgu ham. Jeg skylder jer en øl, drenge’.”
Sara, 23 år

Spise her eller med hjem?
“En aften står jeg og venter på noget indisk takeaway sammen med kæresten. I den mikroskopiske butik er der en anden ventende kunde, men jeg ser ham ikke rigtigt, da jeg er vanvittig optaget af at studere menukortet. Pludselig prikker min kæreste til mig og viser mig sin mobiltelefon. I en sms-besked står der: ‘Det er Tim Christensen’. Det fatter jeg intet af, så jeg kigger panderynkende på ham og spørger højlydt: ‘Hvad mener du med 'Det er Tim Christensen?’’ Straks ordene har forladt mine læber, ved jeg, at jeg har begået en kæmpe brøler.

Og ganske rigtigt. To meter fra mig står den tidligere Dizzy Mizz Lizzy-forsanger og mit store idol fra teenageårene og er ved at betale for sin mad. Da sangeren småforlegent har forladt butikken, kigger min kæreste ind i mit rødmende ansigt og siger: ‘Jamen, skat. Du siger jo, at du har svært ved at genkende de kendte, så jeg ville jo bare være sød og skrive det til dig!’ Jo tak!”
Camilla, 28 år

Flirten forsvandt
“For et par år siden rendte jeg ofte ind i en meget smuk mand på vej til arbejde. Han var mørk, trænet og havde de skønneste brune øjne. Derfor faldt det meget naturligt at begynde at hilse på ham. I starten smilede han bare tilbage, men efterhånden udviklede det sig til et ‘hej’ fra hans side og store smil og baskende øjenvipper fra mig.

En dag fulgtes jeg med en kvindelig kollega, da han kommer gående hen mod os. Vi hilser som sædvanligt, men han er ikke nået langt væk, da min kollega spørger: ‘Hvor kender du Erkan fra?’ I et sekund føler jeg mig snydt. Hvorfor har hun ikke for længst fortalt mig, hvad denne skønne skabning hedder, hvis hun ved, hvem han er? Lige indtil det går op for mig, hvor hun kender hans navn fra. Nemlig fra TV3-serien Baren. Mit crush forsvandt som dug for solen, og næste dag fandt jeg en ny rute til arbejde. Det er svært at være forelsket i en mand, der på tv har fortalt om sin intimbarbering.”
Mette, 27 år

Krøllede hans jakkesæt
“For ti år siden gik jeg på efterskole langt ude i ingenting. Der gik sådan cirka tre busser om ugen, og derfor blaffede vi hver gang, vi skulle nogen steder. En dag, da min veninde og jeg stod og viftede lystigt med tommelfingrene, stoppede en stor, sort bil. Indeni sad den tidligere landstræner, Sepp Piontek. Jeg blev så befippet over at møde en kendt, at jeg nærmest sprang ind på bagsædet. Vi sludrede lidt om løst og fast, lige indtil han opdagede, at jeg havde sat mig oven på hans nystrøgne jakkesæt. Han blev virkelig sur, jeg fik en ordentlig skideballe, og liftet blev en hel del kortere, end jeg først havde regnet med.” 
Rikke, 25 år

Anede ikke, han var kendt
“Jeg var for nylig på morgenværtshus, hvor jeg kommer i snak med en mand. Jeg spørger ham, hvad han hedder, hvad han laver - og den slags kedelige spørgsmål. Han fortæller, at han er journalist og arbejder på TV2 Radio. I mine alkoholtåger ser jeg mit snit til at få noget insider sladder om Casper Christensen (Det var inden, han stoppede som vært). Hertil svarer manden: ‘Casper er faktisk en af mine gode venner. Jeg kunne da aldrig finde på at udlevere ham til dig!’ Det viser sig, at ham, jeg taler med, er Ricco Wichmann, som på daværende tidspunkt lavede programmet Kongen af Danmark med Casper C. Ja ja, man kan ikke være lige tjekket hver gang, vel?”
Jannie, 30 år

Skrev et personligt brev
“Jeg var i byen i København, da den meget lækre skuespiller Jakob Cedergren fra DRs dramaserie Edderkoppen pludselig kom op til mig og out of the blue sagde, at jeg lignede Marilyn Monroe. Meget smigrende, men der skete ikke mere end det. Mandagen efter på jobbet, tænkte jeg: Jeg skriver lige et brev til ham og spørger, om jeg må interviewe ham til en artikel.

Jeg husker ikke ordlyden af brevet, men det var meget personligt a la ‘tak for sidst i byen’. Og ‘Nu jeg tænker på dig, vil jeg lige spørge, om du vil interviewes’. Aber nein: Det kunne Jacob åbenbart ikke bruge til noget, for han svarede aldrig. Og så var det bare ekstra, EKSTRA pinligt næste gang, jeg mødte ham på en café, hvor han gloede mærkeligt på mig, og jeg lige så stillede luskede væk.”
Cecilie, 26 år

Bragt første gang i Woman nr. 110

Du vil (garanteret) også kunne lide