© Runa Steppinge

Pinligt: "Jeg snupper bare en lille tår..."

Det kan godt være, du er tørstig, når du har brækket dig - men lad være med at drikke det første det bedste vand, du finder på din vej!

10. januar 2015 af Woman

De gamle efterskolevenner skulle efter flere års adskillelse endelig samles og ryste Sønderborgs natteliv. Anekdoter fra skoletiden fløj rundt, og stemningen toppede, da en af pigerne satte et par flasker sprut på bordet med ordene: "I tager bare!" Skøn musik i fattige studerendes ører, så vi gik om bord i slavevodka og dåsebajere. Efter nogle timer med halvfemserpop og stærke drinks slingrede vi downtown og havnede på det lokale torv.Jeg havde selvfølgelig slæbt min gode ven vodkaflasken med, og eftersom mine smagsløg var lammede efter de mange drinks, tyllede jeg det bare rent. "Fuck, det bliver godt det her", tænkte jeg og forestillede mig, hvor vildt jeg skulle danse, og hvor mange lækre sønderjyder jeg skulle snave i gulvet senere. 

Vi trillede ind på diskoteket Doktor Pepper. Jeg husker i glimt, at jeg hev fat i den stakkels garde- robedreng og sugede mine læber fast til hans, mens jeg med kælen killingestemme hviskede: “Duu er bar schåå sjexet.” Jeg var on fire! Vi slængede os i lædermøblerne, og gutterne bestilte drinks. Men nu skulle jeg pludselig ikke have mere, selv om de både lokkede med små grå og Pisang Ambon. Diskokuglen snurrede rundt i lokalet, musikken skar i mine ører, og de mange drinks begyndte at rumstere i min mave. 

LÆS MERE Pinligt: Nøgen surprise

Jeg hev fat i min veninde og fik udstødt, at hun skulle hjælpe mig på toilettet. Nu! Jeg klæbede mig til hende og prøvede at følge med, men mine fødder ignorerede totalt min hjernes ordrer. Med armene surret fast om hende slæbte jeg mig genem diskoteket og ind i en toiletbås. Min slatne krop krympede sig sammen ved siden af kummen. Tårerne sprøjtede, mens jeg råbte, at jeg ville have min mor, og at de skulle ringe efter en ambulance. Min dødstime var nær, og de måtte i det mindste få min mor fragtet fra Sjælland, så hun kunne holde mig i hånden i mine sidste minutter. Planlægningen af min begravelse stoppede brat, da en tsunami brusede fra min mave og op i gennem halsrøret. Jeg hamrede hånden i toiletkanten, hev mig op til kummen og brølede slavevodka og Harboe Pilsner ned i vandet.

Min veninde agerede min savnede mor og tørrede bræk væk fra mine mundvige og hev håret væk fra farezonen, mens jeg tudende skældte verden ud for al min elendighed. Men så stoppede strømmen af bræk endelig, og min veninde gik ud af toiletbåsen for at hente servietter. Min hals var tørrere end sand-papir, min tunge sad limet fast til min gane, og jeg var tørstigere end en antilope efter fire måneders tørke på savannen. Jeg kunne ikke vente. Min krop ville udtørre, hvis jeg ikke fik vand lige nu. Der var ikke tid til at bede min veninde om at hente vand. Jeg fik famlet mig frem til toilettet og brugte mine sidste kræfter til at presse knappen ned. Vandet fossede ud i toilettet, og jeg kunne kun tænke på at føle de fugtige dråber i min mund. 

LÆS MERE Pinligt: Pissoirets dronning

Mine hænder formede en tragt, og jeg satte dem ind under strålerne af vand, samlede en lille sø og tog hænderne op til munden. Og så drak jeg. I baggrunden hørte jeg min veninde skrige panisk, at jeg skulle lade være, og hun ville hente et glas, men det var for sent. Jeg slubrede toiletvandet i mig og følte, hvordan døden langsomt fjernede sig fra min krop. Min veninde sprang hovedkuls ind på toilettet med et glas vand (fra hanen) til mig, men nu havde jeg jo slukket den værste tørst. Og endelig fik jeg det lidt bedre. Jeg gik kold på toiletgulvet og sov de næste par timer lykkeligt ved siden af min nye, selvopfyldende drikkedunk. Klokken fem vraltede jeg ud fra toilettet til en hær af skraldgrinende venner, som naturligvis fortalte alle, vi kendte, at jeg havde drukket af kummen. Og hvis nogen gik glip af historien, fik de den fortalt, da vi et par år senere holdt awardshow, og jeg løb med prisen for Største Bommert. Prisuddelingen blev foreviget på video, så jeg til enhver tid kan mindes de gode gamle dage, hvor jeg ikke var for fin til at drikke af et diskotekstoilet.

Bragt første gang i Woman nr. 175